Dear Ellie

Kapitel ni.

Lukes synsvinkel:
"Jeg.." Sagde jeg stille. Jeg gad ikke sige det, så jeg gik bare. "Lucas Robert Hemmings, kom så tilbage!" Råbte Ellie. "Nej." Mumlet jeg for mig selv. Jeg gik mod Ashton's hus, og håbet inderlidt at de stadigvæk var der. Jeg åbnet døren ind til hans hus. Og en fjern diskution kom inde fra stuen, jeg gik der ind. "Drenge, undskyld det der før, det var fordi jeg havde en drøm om at i ville smide mig ud af bandet." Sagde jeg stille. "Luke du er tilgivet." Smilte de. "Drenge vil i ikke være søde at møde mig ved broen klokken tolv om natten?" Spurgte jeg med et fjernt blik. De kigget undrende på mig men nikket så.
Jeg gik ud af Ashton's hus, og mod min lejlighed. Jeg sad og ventet på at Ellie ville svare tilbage på min besked. Jeg havde skrevet at hun skulle møde mig klokken tolv om natten på broen, og hun havde ikke svaret endnu. Men der svaret hun. Så nu var alle mine venner der til at sige farvel til mig, jeg har planlagt at springe ud fra broen.

Ellies synsvinkel:
Jeg havde aftalt med drengene, at det ville hente mig, så det gjorde de.
Vi kørte mod broen, og så langsomt en skikkelse stå helt ude ved kanten, det her kunne ikke være rigtigt? Har han virkelig tænkt sig at springe ud fra en bro? Idiot..

Lukes synsvinkel:
En sort bil stoppet midt på broen, og tre fyre og en pige steg ud af bilen. "Farvel venner.." Sagde jeg stille. "Luke vent!" Sagde Michael. "Hvorfor?" Spurgte jeg koldt, uden at fjerne mit blik fra vandet.
"Luke, bare spring hvis du vil. Du mister jo intet når du ikke engang lytter til dine venner bare spring." Sagde Ellie. Kæft en bitch hun er!
"Farvel.."