Dear Ellie

Kapitel et. April

Ellies synsvinkel:

Solen borede sig ind i mine øjne, hvilket fik mig til at vågne. Naila var allerede vågnet. Jeg aede hende, og satte mig så op. Hev dynen af, og svingede benene ud over sengen. Jeg kiggede mig i spejlet og fandt en sort blonde kjole. Jeg tog et par sorte strømpebukser på, også kjolen. Jeg tog min ring fra Luke på, min halskæde fra Ashton, mit armbånd fra Calum, og min mørkerøde cardigan fra Michael. 
I et par minutter beundrede jeg min stil, foran spejlet. Efter det gik jeg ud på toiletet og lagde en let makeup. Jeg børstede mit hår, og lød det hænge løst. Nu var mit look fuldendt. Jeg gik nedenunder med Naila lige hælen og ud i køkkenet. Jeg tog en skål ned fra skabet, og puttede lidt yogurt i. Jeg tog skålen ind i stuen og satte på stuebordet. Så lukkede jeg Naila lidt ud i haven, og gik så ud i køkkenet for at hente noget juice. Jeg tog et glas, og puttede juicen i. Så tog jeg glasset med ind i stuen og tændte tvet. Jeg satte mig og så lidt Disney. Det er altid sjovt. Yogurten og juicen forsvandt hurtigt, og det samme med min sult. Jeg tog de tomme ting med ud i køkkenet og puttede det i opvaske maskinen. 

..

Det ringede på døren, og Naila løb ud til den og begyndte at gø. Jeg aede hende blidt og åbnede døren. Der stod de fire fyre jeg allerhelst ville flygte fra. Dem der knuste mit hjerte, dem som ædelagde alt. "Ellie." Smilede de. "Kom ind." Svarede jeg, og trådte til siden. De gik ind og stillede deres sko. Jeg lukkede døren efter dem, og løftede Naila op. "Har du fået en hundehvalp?" Spurgte Calum med et stort smil. "Ja. Hun hedder Naila." Smilede jeg. De gik videre ind i stuen og satte sig ned. "Hvad var det i ville sige?" Spurgte jeg, med et ironisk smil. "Vi ville sige undskyld, for alt vi har gjordt og for alle de ting var har gjordt. Vi kan ikke leve uden dig i vores liv. Vi har brug for at du tilgiver os, og vil være vores bedste ven. Vi elsker dig, og vi er så kede af at vi har ødelagt alt. Undskyld." Sagde Ashton. "Okay.. I er tilgivet.." Svarede jeg. "Seriøst?" Spurgte Calum, som lå på gulvet og legede med Naila. "Ja, jeg tilgiver jer. Men hvis det sker igen, så bliver i ikke tilgivet." Sagde jeg med et seriøst blik. "Okay." Smilede de. 

De rejste sig op og krammede mig, jeg krammede dem alle igen. "Jeg elsker jer drenge." Smilede jeg. "Vi elsker også dig, Ellie." Svarede de næsten alle sammen på samme tid. 
"Vil i med ud og gå med Naila?" Spurgte jeg, og grinede da mit blik ramte Calum. "Arh.. Jeg ved ikke rigtigt.." Sagde Ashton drillende. "Okay, men kun for Calums skyld." Grinede Luke. "Yeeeees!" Smilede Calum, og lavede en eller anden mærkelig dans. "Calum, du kommer ikke til at holde ham." Smilede jeg. "Øv." Sagde han stille. "Her." Grinede jeg, og gav ham snoren da vi var ude på fortorvet. "Du fik mit armbånd." Smilede han. "Ja, selvfølgelig." Smilede jeg. "Og du har stadigvæk min ring!" Smilede Luke overrasket. "Selvfølgelig strithår." Grinede jeg. "Stritter mit hår?" Kunne jeg høre ham hviske. "Omg, Luke!" Grinede jeg. 

"Du har halskæden på." Smilede Ashton, jeg kiggede op på ham. "Ja. Den er meget værdifuld, ligesom amrbåndet og ringen. Og selvfølgelig de støvler jeg fik af Michael." Grinede jeg, og daskede Michael på armen. "Jeg er altså ikke så god til at købe gaver." Grinede han. "Jeg driller jer også bare." Smilede jeg. "Hvor er Calum?" Spurgte Ashton. "Derovere." Grinede jeg. 

"Calum skal jeg tage hende nu?" Spurgte jeg ham. "Ja." Smilede han, og gav mig snoren. "Hvad syntes i så om England?" Spurgte jeg. "Det er virkelig smukt." Smilede Luke. "Men ikke smukkere end dig." Grinede Ashton, som fik mig til og rødme. Et kort sekund kunne jeg se jalousien brænde i Luke. Jeg kyssede ham på kinden. Hvilket fik et smil på Lukes læber. "Jeg skal vise jer noget, kom!" Grinede jeg, og begyndte og løbe. De løb alle sammen med mig.

Jeg stoppede foran den bænk jeg sad på igår, hvor jeg kiggede på springvandet. "Wow, det er virkelig en flot park." Smilede Michael. "Jep." Smilede jeg. "Og gæt hvad der også er her?" Smilede jeg. "En legeplads?" Grinede Luke. "Ja, men nej." Smilede jeg. "Idk." Svarede Michael. 

Jeg gik ind gennem en låge, og inde bag et par træer var en strand. "Wow." Svarede Ash. "Jep." Smilede jeg. 

..

Efter en lang vandkamp gik vi våde tilbage. "Vi tager hen på vores hotel og skifter til noget tørt tøj." Sagde Luke. "Okay, så kommer i bare herhen igen om to timer, så har i også lidt tid til at se byen." Smilede jeg. "Okay, vi ses." Smilede Michael. "Ja, ses!" Råbte jeg og gik ind i huset. "Hvor har du været?" Spurgte min mor. "Ude og gå med Naila og Michael, Calum, Luke og Ashton." Smilede jeg. "Okay, men hvorfor er du så våd?" Spurgte hun. "De tabte mig i et vandfald." Jokede jeg. "Seriøst?" Spurgte hun. "Nej, vi var på stranden." Grinede jeg. "Okay, skift til noget tørt tøj, og tør Naila." Smilede hun. Jeg klikkede Naila ud af selen, og løftede hende op. Så gik jeg ovenpå. Hurtigt fandt jeg et par skinny jeans og en sweater. Jeg tørrede mit hår med et håndklæde, og så tørrede jeg Naila. Da hun var tør, lagde jeg en ny makeup, og satte mit hår op i en hestehale. Jeg satte en bandana i, og gik så nedenunder. "Om to timer, skal jeg være sammen med dem igen." Smilede jeg. "Hyggeligt." Smilede min mor. "Ja." Smilede jeg, og gik ud i haven. Jeg legede lidt med Naila.