Dear Ellie

Kapitel to.

Ellies synsvinkel:
Jeg ind på mit værelse, og satte mig i et hjørne. Luke kom stille ind, og jeg begyndte at skrige. "Luke skrid, jeg vil aldrig nogen sinde se dig igen!!" Råbte jeg, mens tåre strømmede ned af mine kinder. "Ellie!" Sagde han berolignede. "Luke skrid.." Sagde jeg stille. Han kyssede mig blidt i panden, og rejste sig og gik ud. Lidt efter kunne jeg høre skridt ned af trappen, og til sidst en dør som smækker. Et lille Flashback kørte kort i mit hoved med mig og Lukes minder. Og flere tåre kom så til.

Lukes synsvinkel:
Jeg ringede til Niall.
Niall: Hallo?
Mig: Kan jeg bo hos dig i en periode?
Niall: Er du da blevet uvenner med de andre?
Mig: Nej, kæresteproblemer.
Niall: Okay, du kommer bare!
Mig: Sees, og tak!
Niall: Ses.

Også lagde vi på, jeg gik mod han hus.
Da jeg nåede derhen, ringede jeg på og lidt efter åbnede Louis. "Hej Louis." Smilede jeg lidt akavet. "Hej Luke, hvad laver du her?" Spurgte han. "Kæresteproblemer." Grinte jeg kort. "Med Ellie?" Grinede han. "Ja, hvem ellers?" Grinede jeg. "Ved ikke." Smilede han inden han gik til siden og jeg gik ind.

"Hej Luke!" Råbte de alle sammen, da jeg gik ind i stuen. Nice at havde sådan nogle venner som One Direction. Og vi begyndte så alle at tale mellem himmel og jord.

Ellies synsvinkel:
"Sødeste, jeg elsker dig tilgiv mig.." Endnu en talebesked fra Luke, godt nok for lang tid siden, men den gælder stadigvæk. Jeg stoppede endelig med at græde, lige præcist inden Niall ringede?
Mig: Hallo?
Niall: Vil du ikke være sød at komme og besøge mig?
Mig: Eh, jo.. Hvornår.
Niall: Når du har tid.
Mig: Ok, ses.
Niall: Ses.

Og så lagde vi på. Jeg tog noget makeup på, så man ikke kunne se jeg havde grædt. Også gik min rute mod Nialls hus..