Dear Ellie

Kapitel et. Januar.

Ellies synsvinkel:
"Kommer nu!" Råbte jeg ned til min mor. Jeg skulle med hende ud og shoppet noget tøj. Men altså jeg var lige stået op da min mor kalder, og så nu er jeg igang med at tage tøj på.

Tøjet består af: Et par sorte skinny jeans, og en top med skriften Tumblr. Mit hår sidder bare normalt. Løst og glattet. Jeg tog en smule makeup på, men ikke det store.

Jeg tog min mobil i baglommen, og løb nedenunder. Jeg tog mine sko på, og løb ud til min mors bil ude foran. Jeg satte mig ind, og spændte mig fast.
I bilen kom en sang som jeg havde hørt før, nemlig Amnesia med det der 5 Seconds of summer band ting ting.

Omg, i centret var der bare mennesker overalt. Især i hovedhallen, eller hvad det hedder? Jeg kigget op mod scenen, hvor folk som idk tvfolk. Og hvad ser jeg? Når ja 5 Seconds of summer stå og ordne deres instrumenter. "Ellie, gider du ikke tage at følge lidt med?" Spurgte min mor med en meget stresset stemme. Slap dog af kvinde!

Lukes synsvinkel:
"Ellie, gider du ikke tage at følge lidt med?" Jeg kigget op efter den stemme, og så så en virkelig smuk blondine/brunette stå i tale med sin mor. Jeg tror vidst det var hende der var Ellie. Oh Waow hun er bare mega lækker.
"Luke??" Spurgte Calum, jeg vendte mit blik fra pigen til Calum. "Hvem kigger du på?" Grinte Calum. "Ingen, kom bare lige i tanke om noget. Tror du at det er okay jeg lige smutter en kort tur?" Spurgte jeg stille. "Luke seriøst skal nok dække over dig mate, smut så over til pigen!" Grinte Calum.
Jeg sprang ned fra scenen og begyndte at løbe efter hende pigen.

Ellies synsvinkel:
"Mor?" "Aha?" Svaret hun koldt. "Må jeg godt gå ind på Starbucks mens du køber de sidste ting?" Spurgte stille. "Ja søde, bare smut!" Smilte hun.
Jeg gik mod Starbucks man kom til at gå ind i en. Selvfølgelige falder jeg lige på røven. "Er du okay?" Spurgte fyren, jeg kigget op på hans ansigt, og han rakte en hånd ned til mig. "Ja." Smilte jeg. Hvorfor smiler jeg?

"Var du på vej ind i Starbucksen?" Spurgte han, mens han stile bed sig i læben. "Ja, vil du ikke med ind?" Smilte jeg. "Jo tak." Smilte han igen. Og så gik mig og ham ind.

Mig og Luke havde nu siddet og snakket i over en halv time. Han var virkelig sød.
"Jeg må smutte, skal mødes med min mor om et kvater. Her er mit nummer." Jeg rakte ham et lille stykke papir med mit nummer på. Og så forlød jeg Starbucks.

Lukes synsvinkel:
Jeg puttet det lille stykke papir ned i min lomme, og gik tilbage til drengene. Lige i tide!
"Hvor fanden har du været, mate?" Spurgte Michael, jeg viste ham kold det lille papir, og så stod et klart for ham.

Mig og drengene gik på scenen, og der var virkelig mange piger. Der var bare en jeg bemærket mest.. Ellie.