Dear Ellie

Kapitel seksten.

Ashton's synsvinkel:
"Lægerne har tænkt sig at slukke maskinerne til Ellie, de har prøvet alt.." Sagde jeg stille. "Så.. Hun.. E-Er død?" Spurgte Luke stammende. "Ja.. Muligvis.." Svarede jeg. Calum rejste sig hårdt fra stolen, og væltede den. Han gik ud fra bussen. Vi løb hurtigt efter ham, for hvad nu hvis han gøre noget? Vi fyldte ham helt hen til en bar, hvor Calum så gik ind. Vi fulgte efter og da vi havde diskuteret lidt med vagten. Fandt vi Calum allerede totalt fuld. "Calum.. Det er ikke verdens undergang, der kommer andre piger" Råbte Michael for at overdøve den høje musik. "Calum, kom nu med tilbage.. Vi kan løse det her sammen." Sagde Luke. Lidt efter overgav Calum sig, og gik med os.

Da vi kom tilbage til bussen satte vi os ned og kiggede på hinanden.
"Hvad skal vi gøre for at forberede det her kaos?" Spurgte jeg..

Calums synsvinkel:
"Hvad skal vi gøre for at forberede det her kaos?" Spurgte Ashton. Forberede? Hvordan, seriøst jeg elsker Ellie. Og ja.. Jeg kan faktisk lide hende, jeg har haft følelser for hende siden børnehaven, men hun har aldrig været interesseret i mig. "Calum hvad synes du?" Spurgte Michael. "Eh.. Vi kunne besøge hende en sidste gang?" Sagde jeg stille. "Det er faktisk ikke en særlig dum ide?" Sagde Ashton. "Så lad os få det gjort?" Sagde Michael. Ashton gik op til vores manager og fortalte ham det hele, og han gav os lov til at flyve tilbage til Sydney når der kommer en lufthavn. Vi kiggede på klokken og så at den var vildt mange, vi gik alle ind til vores senge og da jeg lå i min seng skulle jeg lige til at ringe til Ellie, som jeg gjorde når jeg var væk fra hende, men.. Det kan jeg jo ikke nu. Jeg lagde mig ned og stirrer lidt ind i væggen. Men ti minutter senere blev mine øjne trætte og jeg faldt i søvn..