Dear Ellie

Kapitel fem.

Lukes synsvinkel:
Jeg vågnede næste morgen, og alle undtagen Ellie var her? Vi gemsøgte hele Ashton's hus, og også Ellies lejlighed. Hvor kunne hun være?
Ashton ringede til Madison og Melody, og Calum og Michael var taget hjem til Ellies mor. Jeg sad krøllet helt sammen over i et mørkt hjørne. "Hvor er du Ellie?" Hviskede jeg til mig selv. "Hvem snakker du til?" Spurgte en stresset Ashton. "Ikke nogen?" Jeg kiggede for en gangs skyld op fra mine knæ, og som jeg kunne se på Ashton's ansigt lignede jeg en zombie. Han satte sig ned ved siden af mig. "Luke, ligemeget hvor hun er, er hun sikkert i sikkerhed? Lad nu bare tiden vise os." Sagde Ashton, hvorfor siger han altid de helt rigtige ting?

Ellies synsvinkel:
Jeg vågnede i et mørkt rum, og man kunne lugte en fjern lugt af kælder. Måske sidder jeg i en? "Hjælp!!" Råbte jeg, da jeg opdagede at jeg sad bundet. En mørk høj skikkelse nærmede mig, jeg genkendte straks personen. "Dustin, hvorfor er du ude efter mig?" Spurgte jeg raslesslagen. "Kan du huske til skole afslutingen?" Sprunget han grinede. "Altså der hvor du droppet mig, for Mike?" Spurgte han. "Dustin.. Det er jo.. Lang tid siden?" Stammede jeg. "Virkelig? Tre år er ikke så lang tid siden?" Grinede han skummelt. "Men hvorfor holder du stadigvæk fast i det øjeblik, jeg kom jo tilbage til dig?" Svarede jeg igen. "Aha, sådan husker jeg det ikke. Fordi du flyttede ligesom til Australian?" Sagde han irriteret men såret.
Hvorfor gør han det her?
"Ellie, du fatter det ikke vel?" Spurgte han. "Nej.." Svarede jeg ærligt, hvilket jeg ikke skulle havde gjort, for før jeg fik set mig om fik jeg en lussing. "Av.." Mumlede jeg. "Ellie, da du flyttede til Australian og 'blev' berømt, fordi du datede Luke Hemmings, så forsvandt jeg fra din verden?" Spurgte han sårede. "Dustin, jeg elsker dig.." Svarede jeg stille. "Gør du?" Spurgte han lykkeligt. "Ja, du var verdens bedste kæreste, og også ven. Mike og Luke er intet for mig.." Svarede jeg..

Lukes synsvinkel:
Ellie ringede mig pludselig op?
Ellie: Dustin, jeg elsker dig..
Mig: Suk..
Ellie: Ja, du er verdens bedste kæreste, og også ven. Mike og Luke er intet for mig..
Mig: Er det virkelig sådan du har det?
Ellie: Luke?
Mig: Ja, ringede du mig virkelig op for at såre mig mere end ligenu?
Ellie: Luke.. Jeg..
En bippende tone sluttede vores samtale. Hvordan kunne hun? Jeg vil aldrig se hende igen, aldrig.

Ellies synsvinkel:
Hvad har jeg dog gjort?