Dear Ellie

Kapitel ni.

Ellies synsvinkel:

Jeg vågnede af et højt brag og ind væltede Luke. "Luke?!" Spurgte forskrækket. "Du løj for mig? Du skal ikke flytte til England." Råbte han. "Luke jeg løj ikke!" Svarede jeg. "Calum fortalte mig det hele, prøver du at slippe af med mig?!" Spurgte han. "Nej Luke, det må du aldrig tro!" Råbte jeg. "Ellie.. Det slut." Svarede Luke, og gik så. "Luke.. Undskyld.." Hviskede jeg, og lagde mig så ned. Jeg stirrede op i loftet. Hvorfor løj jeg overhovedet for ham? Jeg elsker ham jo? 

Lukes synsvinkel:

Jeg gik hjem til Ashton, og da jeg stod foran hans dør. Brød jeg bare sammen. Han åbnede døren. "Hej.. Luke?" Spurgte Ashton. "Luke.. Hvad er der sket?" Spurgte Ashton nervøst, og hev mig blidt med indenfor. Vi satte os i sofaen, og jeg kunne fornemme at Ashton stirrede mig ind øjnene. Jeg kiggede ham så ind i øjnene. "Luke, hvad er der sket?" Spurgte Ashton. "Ellie.. Løj.. For mig. Hun.. Sagde.. At.. Hun.. Skulle flytte.. Til.. England." Jeg hulkede i pauserne. "Årh.. Nugget." Jeg smilede lidt over hans kælenavn. Han har altid kaldt mig Nugget. Ved enlig ikke hvorfor?
"Det skal nok gå, det var sikkert ikke med vilje." Smilede Ashton. "Sikkert ikke.." Svarede jeg stille. "Hvad skal vi lave?" Spurgte Ashton. "Ved jeg ikke." Jeg bed mig akavet i læben. Han grinede lidt. "Vi kunne.. Nej, skal vi ikke bare hænge ud imorgen. Jeg mener klokken er allerede ni." Smilede Ashton. "Jo vi ses imorgen." Smilede jeg, og rejste mig op. Jeg gik ud og åbnede døren og gik så. På min rute hjem skulle jeg fobi Ellies hus. Jeg kiggede kort derind. Mørkt. Jeg gik videre og hørte så glas som smadrede. Jeg stoppede op, og kiggede tilbage. Det var Ellies hus. Vinduet ved deres køkkenet, var smadret og en masse røg fløj ud derfra. Jeg løb derhen, og nærmest hev hoveddøren op. "Hvad er der sket?" Spurgte jeg nervøst hendes mor. "Jeg lavede mad, og så ringede min mobil. Jeg tog den og så pludselig hørte jeg et stort brag og da jeg gik ud i.. Køkkenet så.. Brændte det." Svarede hun bange. "Du bliver nød til at komme ud herfra." Svarede jeg. "Men hvad med Ellie?" Spurgte hun bange. "Jeg henter hende, her ring til brandvæsnet." Jeg rakte hende min mobil, efter jeg havde låst den op. Hun gik ud af huset og jeg løb op af trapperne. Jeg kunne næsten ikke se nogle af trinende fordi der var så røget overalt. Jeg hev døren op, fjernede dynen fra Ellie, og løftede hende så op. Så lagde jeg min hånd hen over hendes mund og næse og løb så nedenunder. "Ellie?" Spurgte jeg, hun vågnede. "Hvad laver jeg.. Her?" Spurgte hun mens hun kort hostede. "Kig bag dig." Svarede jeg stille. Hun gipsede. "Hvordan er det sket?" Spurgte hun skrækslagen. "Din mor lavede mad, og så gik der ild i det." Jeg kiggede hende dybt ind i hendes skræmte øjne. "Ellie, det hele skal nok gå. Tro mig." Svarede jeg. Og der kom jeg i tanke om at hun løj fra mig. "Nej, Ellie ved du hvad. Håber du får et godt liv i ´England´!" Svarede jeg koldt, hendes mor gav mig min mobil, jeg sagde farvel og gik. 

Ellies synsvinkel: 

Min mor satte sig ved siden af mig. "Hvad sker der for ham?" Spurgte hun. "Jeg har løjet for ham.." Svarede jeg stille, mens jeg fuldte ham så lang tid jeg kunne inden han forsvandt. "Hvad løj du om?" Spurgte min mor trøstende og lagde en arm om mig. "Jeg sagde at vi skulle flytte til England, hvilket vi ikke skal. Men det skal vi så måske." Jeg hentydede til det med huset. En høj tone hørtes og vores naboer kom ud far deres huse. Brandmænd strømmede ind i vores hun og slukkede alt ilden. "Ellie, det ser vidst ud til at vi skal flytte.." Svarede min mor stille, tåre trillede stille ned af mine kinder. "Mor, det kan vi ikke. Jeg har boede i det hus sinden jeg blev født, jeg forlader det ikke så nemt især ikke hvis vi skal flytte helt til England og starte på en ny!" Svarede jeg. Hun omfavnede mig og hviskede i mit øre. "Vi flytter ikke til England. Vi flytter bare ind i er andet hus her i Australian. Ved bare ikke hvor." Hviskede hun. Jeg nikkede. "Hvor skal vi sove?" Spurgte jeg. "Vi tager hjem til Luke." Svarede min mor bestemt. "HVAD?" Spurgte jeg, han hader mig jo? "Ja, jeg ringer til Liz nu." Svarede min mor og ringede så Liz op. Hun gik lidt væk, og da hun var færdig kom hun hen til mig igen. "Så, vi kommer bare." Smilede min mor, og så blev jeg ringede op af Luke.

"Hallo?" Spurgte jeg. "Hvorfor skal i sove hos os?!" Råbte han nærmest ind i telefonen. "Luke.. Please tilgiv mig. Jeg.. Jeg ved ikke hvorfor jeg løj for dig. Det var dumt. Jeg elsker dig Luke, please tilgiv mig!" Sagde jeg. "Vend dig om." Sagde han, inden han lagde på. Jeg vendte mig om og så Luke. 

"Luke!" Hvinede jeg, og løb mod ham. Han løftede mig op og kyssede mig på munden. Lidt efter trak vi os og han satte mig ned. "Du er tilgivet!" Smilede han. "Tak!" Smilede jeg, lige inden jeg trak ham ind i et kram, han krammede hurtigt med.

Da vi var færdige med at kramme gik vi hjem til Luke, sammen med min mor. På vejen fik jeg lov til at sidde på Lukes skuldre. Det var virkelig sjovt. 

Endelig kom vi hjem til Luke, jeg skulle sove sammen med ham og min mor i et gæsteværelse. Da mig og Luke havde gjordt os klar, lagde vi os ned. Og efter vi havde ligget lidt og gloet på hinanden faldt vi i søvn.