Dear Ellie

Kapitel otteogtyve.

Ellies synsvinkel:

Jeg satte mig på en stol på den anden side af Luke. Jeg tog stille hans iskolde hånd, og satte den op til min pande. Stillede mumlede jeg. "Luke, please vågn op. Vågn op for mig, for Ashton, for Michael, for Calum, for din familie, for dine fans, for alle som elsker dig. De støtter dig, nu det din tur til at støtte dem, ved at vågne op. Please vågn op, please." Mumlede jeg. "Ellie, det nøtter ikke noget.." Sagde Michael, mens en tåre trillede ned af hans kind. "Michael, det må du ikke sige, hvis vi prøver lykkes det måske.." Svarede jeg ham stille. Jeg kiggede hen på maskinen, og så hans hjerteslag. Det begyndte stille at blive langsommere. "Luke please ikke forlad os nu.. Vi har brug for dig!" Sagde jeg mens jeg kort klemte hans iskolde hånd. "Please Luke! Ikke giv op!" Sagde jeg med tåre strømmende ned af mine kinder. "Luke.." Sagde jeg stille, og en lang biptone kom. Asthon tilkaldte hurtigt nogle læger, og de kørte ham ud af stuen. Jeg stirrede på det sted hvor Lukes seng stod, jeg stirrede bare mens minder kørte rundt i mit hoved.

Jeg gik mod Starbucks men kom til at gå ind i en. Selvfølgelige falder jeg lige på røven. "Er du okay?" Spurgte fyren, jeg kigget op på hans ansigt, og han rakte en hånd ned til mig. "Ja." Smilte jeg. Hvorfor smiler jeg?

"Var du på vej ind i Starbucksen?" Spurgte han, mens han stille bed sig i læben. "Ja, vil du ikke med ind?" Smilte jeg. "Jo tak." Smilte han igen. Og så gik mig og ham ind.

Mig og Luke havde nu siddet og snakket i over en halv time. Han var virkelig sød.
"Jeg må smutte, skal mødes med min mor om et kvater. Her er mit nummer." Jeg rakte ham et lille stykke papir med mit nummer på. Og så forlød jeg Starbucks.

"Hvorfor Luke?" Spurgte Ellie. "Fordi.. Jeg ville være mere sammen med mig dig." Sagde jeg. "Luke, vi har jo massere af tid sammen." Sagde Ellie. "Ja men, jeg havde en drøm om at drengene ville smide mig ud af bandet." Sagde jeg stille. "Luke det ved du de aldrig ville gøre. De elsker dig, og du opgiver dem?" Sagde Ellie. "Men Ellie, jeg gider ikke mere.. Ellie, glem mig. Og glem jeg har levet." Jeg rejste mig op, og gik ud i gangen. "Hvad mener du med har levet?" Spurgte Ellie bange. 

"Farvel venner.." Sagde jeg stille. "Luke vent!" Sagde Michael. "Hvorfor?" Spurgte jeg koldt, uden at fjerne mit blik fra vandet. 
"Luke, bare spring hvis du vil. Du mister jo intet når du ikke engang lytter til dine venner bare spring." Sagde Ellie. Kæft en bitch hun er! 
"Farvel.."

"Ellie??" Spurgte Ashton, mens han viftede med sin hånd foran mit ansigt. "Hvad?" Spurgte jeg fraværende. "Vi skal gå ud fra stuen." Svarede han, jeg rejste mig og fuldte med drengene. Vi satte os ude på gangen og ventede så på at Luke ville komme tilbage. Måske død?