Dear Ellie

Kapitel niogtyve.

Ellies synsvinkel:
Det var ret rar følelse at vågne op i Lukes arme. Han er alt for perfekt til en som mig.. Jeg rejste mig, og listede stille ud fra værelset. Jeg tog mit tøj der lå ude på badeværelse og tog det på. Jeg gik nedenunder og fandt et stykke papir og en blyant. Jeg skrev følgene:

Hej Luke, jeg kommer virkelig til at savne dig. Og det her er sikkert en dårlig beslutning men.. Jeg slår op, og tager en lille ferie hos min far i London. Jeg elsker dig, og du og drengene vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte. Elsker jer!

Jeg lagde den et sted jeg viste han ville kigge, og så gik jeg kort ovenpå. Jeg kyssede Luke på kinden, og gik så ned igen. Jeg åbnede døren, og gik ud. Jeg gik mod mit lejlighed.

Da jeg kom derhen hen til min lejlighed pakkede jeg de nødvendige ting, og låste så min lejlighed af. Jeg satte mig ud i min bil, og kørte mod lufthavnen.

Da jeg havde kørt hen til lufthavnen gjorde jeg alt det man nu skal når man skal flyve, og gik så hen til min gate.

"Dem der skal til England London, bør gøre sig klar nu og stille sig i kø." Siges det i microfonerne. Jeg stillede mig i kø, og der gik ikke så lang tid før at jeg sad i flyvet.

Lukes synsvinkel:
Jeg vågnede, og lagde hurtigt mærke til at Ellie ikke var der. Jeg rejste mig op og tog min mobil, da et stykke papir falder ned på gulvet. Jeg begyndte at læse det:

Hej Luke, jeg kommer virkelig til at savne dig. Og det her er sikkert en dårlig beslutning men.. Jeg slår op, og tager en lille ferie hos min far i London. Jeg elsker dig, og du og drengene vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte. Elsker jer!

Jeg stod helt stille, og stirret på papiret. Indtil jeg tog mig sammen til at ligge mig ned og sove igen. Eller sove, jeg græd mig selv i søvn.