Dear Ellie

Kapitel to.

Ellies synsvinkel:

Jeg åbnede stille mine øjne næste morgen, og mødte en vidunderligt syn. Luke. Han holdte mig tæt ind til sig, og jeg kunne mærke hans dybe åndrat. "Luke?" Hviskede jeg. En mærkelig brummen kom som svar, jeg fniste lidt af det. "Luke?" Hviskede jeg, og skubbede blidt til ham. "Hvad.." Mumlede han træt. "Kan du give slip, kan lugte din voldsomme parfume." Grinede jeg stille. "Surt.." Mumlede han, jeg grinede lidt af hans kommentar. "Javel Mr. Hemmings." Grinede jeg og skubbede ham så ned fra sengen. "Hey!" Smilede han. "Jeg er så glad for at du er tilbage!" Smilede jeg lykkeligt, og satte mig på hans mave. "Har altid været hos dig?" Sagde han. "Jamen, kan du ikke huske igår hvor Dustin kom?" Spurgte jeg. "Har Dustin været her?" Spurgte han overbeskyttende. Var det bare en drøm? Er alt det med hospitalet slet ikke sket? "Ja.." Svarede jeg stille. "HVORNÅR?!" Råbte Luke, og nærmest skubbede mig ned fra ham. "Kan du slet ikke huske det? Dustin og dig lavede et væddemål, hvis du opgav din drøm fik du mig tilbage, og du tog i mod det. Kan du slet ikke huske det?" Spurgte jeg, han kiggede bare undrende på mig. "Glem det.." Svarede jeg, og rejste mig op. "Ellie, hvad er der galt med dig?" Spurgte han. "Glem det.." Svarede jeg koldt. "Ellie!" Han greb fat om mit håndled, hvilket fik mig til at kigge ham dybt ind i hans blå øjne. "Hvad?" Hvæssede jeg af ham. "Ellie, hvorfor er du sådan?" Spurgte han. "Hvordan?" Spurgte jeg. "Du er ligeglad og kold, og virkelig sur?" Sagde Luke. "Jeg aner ikke hvad du taler om?" Svarede jeg, og hev min hånd til mig. Jeg gik mod køkkenet, og satte noget te over. "Ellie.." Sagde Luke stille. "Hvad?" Spurgte jeg og vendte mig om. Han stod lige foran mig med blikket rettet mod gulvet. "Undskyld.." Sagde han, hvorfor undskylder han? "Hvorfor undskylder du?" Spurgte jeg, og prøvede at få ham til at kigge på mig. "Fordi jeg ikke aner hvad du snakker om." Svarede han. "Luke.. Det var sikkert bare en drøm, bare lad som om at jeg aldrig har sagt noget. Okay?" Spurgte jeg, og fik ham endelig til at kigge op. Jeg satte min hånd op i hans virkelig bløde, imponerende, bløde morgenhår. Jeg kiggede ned i gulvet. "Hvad er der?" Spurgte Luke nervøst. "Ingenting.." Svarede jeg og gik forbi ham. "Jeg henter lige de andre drenge.." Svarede jeg. "Hvorfor?" Spurgte han. "Vil du da ikke være sammen med dine bedste venner?" Spurgte jeg stille. "Jo.." Svarede han. Jeg gik hen til Ashtons værelse. Jeg bankede på og lidt efter åbnede Calum. "Hej Ellie." Smilede han, jeg kiggede ned i jorden. "Vil i ikke hænge ud med mig og Luke?" Spurgte jeg, uden at kigge ham i øjene. "Jo.. Siger det bare lige til Ashton." Smilede han, og lukkede så døren. Jeg gik mod Michaels værelse, og bankede på. Lidt efter åbnede han. "Hej!" Smilede han, og jeg kiggede ned i jorden. "Luke og jeg vil gerne være sammen med dig, kommer du?" Spurgte jeg. "Ja.." Han smilede og lukkede døren. Jeg gik tilbage til Luke, og der sad Calum og Ashton allerede. Jeg smilede kort, og fortsatte ind i på mig og Lukes værelse. 

Lukes synsvinkel:

"Hvad er der med hende?" Spurgte Michael, som pludselig satte sig ned. "Ved ikke.." Svarede jeg. "Har du prøvet og tale med hende?" Spurgte Ashton, og tog så et selfie. Typisk. "Ja, hun klapper bare i som en østers." Svarede jeg. "Okay, skal vi ikke tage ned i byen og købe lidt mad, eller noget?" Spurgte Calum, som så ud til at kede sig. "Jo." Svarede jeg og rejste mig op. Jeg gik ind på værelset. "Vi går lige ned og køber noget mad." Smilede jeg. "Okay." Svarede hun. Jeg lukkede døren og gik med drengene ned til den nærmeste butik.

Vi gik næsten en time, og var uenig i alt det vi ville købe. Først var det ikke godt nok, så kunne de ikke lide det. Seriøst til sidst købte vi selv noget hver. Vi tilbage til hotellet efter vi havde købt tingene. Da vi åbnede døren, ramte en skøn melodi mine ører. Vi stivende alle sammen..

"If i´m the stars you´re the moon. If your the words i the tune, yeah. If you´re the heart i´m the beat. Somehow together we´re complete, yeah. There are times my world is crumbling and the rain is crashing down. But everywhere you are the sun comes out.." Sang hun. "Wow.." Sagde jeg stille, og de andre gjorde sig enige. 

"Even when you´re gone, i feel you close. Always be one i love the most. You´re in my heart, on my mind. You are underneath my skin. And anywhere, anytime you anything. Count me in.

I don´t need to say a word, no. Cause you know when i´m happy and when i´m hurt. Closes pages in a book. Cause make me feel better, with just one look. There are times my world is crumbling and the rain is crashing down. But everywhere you are the sun comes out.. "

"Even when you´re gone, i feel you close. Always be one i love the most. You´re in my heart, on my mind. You are underneath my skin. And anywhere, anytime you anything. Count me in." Hun stoppede og kiggede ned i en brun bog, det må være hendes sangbog? Jeg gik stille ind og satte mig ved siden af hende. "Har du brug for hjælp?" Spurgte jeg, hun blev forskrækket. De andre drenge satte sig også. "Ja.. Mangler lidt.." Svarede hun akavet. "Vi kan hjælpe!" Smilede Ashton. "Ja." Svarede jeg. "Okay, hvad syntes i om det her; Cause we´re two halves of the same heart, thats beats to our own drums ?" Sang hun, jeg smilede. "Det lyder godt." Sagde Ashton. "Hvad med det her; You´re the shadow always by my side, sometimes you know me better than i know myself ?" Spurgte jeg. "Det lyder perfekt." Hun smilede. "Hvad med det her; And i wish you we´re here with me tonight ?" Spurgte Calum. "Perfekt, er i klar til at synge omkvædet med mig?" Spurgte hun med et smil. "Jaeh." Smilede vi. 

"Even when you´re gone, i feel you close.  You´ll always be one i love the most. You´re in my heart, on my mind. You are underneath my skin. And anywhere, anytime you anything. Count me in. Count me in. Oh oh oh oh, count me in. Oh oh oh oh, count me in.." Sang vi alle..