Dear Ellie

Kapitel 1. Marts

Ellies synsvinkel:

"Jeg synes i skal tage hjem.." Sagde en læge som endelig var stoppet foran os, efter vi nu havde siddet og ventede i over 7 timer. Vi nikkede og rejste os op, jeg skulle køre med Calum hjem fordi de andre synes de var bedst. Da mig og Calum så kom ud til hans bil, åbnede han døren for mig og jeg satte mig ind. Jeg lukkede døren og tog sele på. Da Calum var kommet ind og havde taget sele på begyndte han at køre. 

Han stoppede ude foran hotellet, og jeg steg ud. Calum kørte hen til en parkeringsplads og kørte ind på en ledig. Lidt efter kom hen op til hovedindgangen og vi gik sammen hen til elevatoren. Calum trykkede på den etage vi skulle på og så ventede vi. "Det er min skyld.." Sagde jeg stille. "Hvad?" Spurgte Calum. "Det hele er min skyld, jeg blev sur på Luke og gik. Det var mig som rodede jer ud i alt det her." Sagde jeg stillle, og kiggede ind i Calums blodsprængte og trætte øjne. "Ellie, det ikke din skyld. Vi blev sure på Luke og lod ham gå hans egen vej. Det var slet ikke modent. Vi er ikke modne." Svarede Calum, og krammede mig. "Calum, jeg elsker dig." Sagde jeg og kiggede op på hans ansigt. "Jeg elsker også dig." Svarede Calum. Han krammede mig kort, og gik så ud af elevatoren da den stoppede. Jeg gik ind på det værelse jeg havde med Luke, satte mig i sengen og tog en af hans trøjer. Først pillede jeg lidt ved den og aede den, og da en af mine tåre landede på blusen og gjorde området vådt, tog jeg den ind til mig og krammede den. "Luke, hvis du kan høre mig.. Please hver her imorgen når jeg vågner. Jeg elsker dig mere end noget andet, og kan ikke lade hver med at føle skyldfølelse. Jeg elsker dig Luke.." Sagde jeg stille, og lagde mig ned. Jeg krammede hans bluse og lukkede så mine øjne..