Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 9. "Hvad kalder du så det her?!"

Klokken var allerede 11.00 da vi vågnede. Det var lørdag morgen og jeg lå stadig i hans arme. De kunne ikke blive bedre!
Martinus vågnede kort tid efter mig.
"Godmorgen smukke. Har du sovet godt?" Spurgte han mig med den sødeste hæseste morgenstemme. Jeg vendte mig rundt sø jeg kunne kigge ind i hans øjne. "Ja. Hvad mig dig" svarede jeg ham.
"Det var den bedste nat pt! Fordi du var her of course:)" sagde han kækt. Jeg grinede af ham, men blev utrolig glad indeni.
"Så hvad skal vi lave nu?" Spurgte jeg ham efter lidt tid. Jeg satte mig op i sengen.
"Vi skal da bare ligge her resten af dagen ik?" Sagde han træt.
Jeg smilede. "Jo!" Sagde jeg hurtigt.
Derefter lagde jeg mig ned igen. I hans arme selvfølgelig.

Jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde snakket med min mor siden i går morges. Det er altså lidt over er døgn siden... hun har ikke engang skrevet til mig.

Pludselig blev Martinus' dør åbnet til værelset. Et hoved stak ind. Det var Marcus. "Hej" sagde han. "Forstyrrer jeg" grinede han.
Jeg gætter på vi så ret dumme ud, som vi lå der: Martinus med underbukser og mig i nattøj.
"Ja!" Sagde Martinus. "Gå ud Marcus vi sover." Svarede Martinus Marcus.
Marcus grinede og blinkede til mig da han gik. Jeg smilede.
"Hvad var der for noget Sophia?" Spurgte Martinus grinende.
"Ikke noget!" Sagde jeg hurtigt. Jeg havde ikke fortalt Martinus om at Marcus havde spurgt om vi havde noget sammen. Det var så også det eneste jeg undlod at fortælle ham om min og marcus' samtale til festen.
"Er der noget du ikke fortalte mig i går var!?" Grinede Martinus.
Han begyndte at kilde mig. Jeg er den mest kildesyge i verden så jeg skreg op.
"Nej stooop.. martinuuus!!" Skreg jeg grinende. "Han spurgte bare om vi havde noget." Halv råbte jeg for, at han skulle stoppe.
"Og hvad svarede du så?" Martinus stoppede med at kilde mig imens han så mig dybt i øjnene. Der blev stille i det lille sort-hvide værelse i Trofors.
"Nej" sagde jeg forsigtigt.
Martinus kiggede mærkeligt på mig.
"Hvad kalder du så det her??" Spurgte han mig. Man kunne tydeligt se på ham, at han blev skuffet...

______________________

Tak for så mange læsere! Det betyder utrolig meget! ❤️😝
Hvis i har ideer til historien må i meget gerne skrive dem nede i kommentarerne! ❤️😂🙏🏼