Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 5. EN nat med MANGE kram...

Jeg sidder lidt og tænker over Isas snap. Måske skal jeg bare give dem en chance...? Isa er der jo også så.. 
Jeg svarer hende efter ca. Tyve minutter:
Okay:) Kommer om 5 min. 😘
Hun svarer hurtigt tilbage:
Yay! Vi ses<33
Jeg skynder mig at tage noget tøj på. Jeg havde bare siddet i nattøj siden jeg kom hjem fra skole. Jeg skifter mit tøj:

Derefter skynder jeg mig over til Isa. På vejen derover skriver jeg en kort besked til min mor. Jeg skrev bare, at jeg ikke ved hvornår jeg kommer hjem. Der er hun sikkert også ligeglad med.

Jeg ringer på døren. Isa bor lige nede af vejen. Marcus og Martinus bor ovre ved søen. Det er ca. 2 veje herfra. Ikke engang så langt. På vej over til Isa kommer nogle piger gående. De virker lidt hypede. De har m'er i ansigterne på gaver i hænderne. Jeg gætter på de er fans. Ærgerligt for dem, at drengene ikke er hjemme lige nu.

Der stikker et hoved ud. Det er Martinus. Han smiler stort da han ser mig. "Hej! Jeg er glad for du kom alligevel! Du lød lidt skeptisk på dine snaps...:)" siger han. "Øh jeg skulle lige tænke hvad jeg ville. Hvor er Isa?" Siger jeg hurtigt. Han ser skuffet ud. Isa kommer ud bag ham. "Hej og velkommen Sophia! Bare kom med ind." Marcus er der også, men jeg orkede ikke sige Hej til ham. Jeg går bare hurtigt forbi. Dorte (isas mor) står i køkkenet og laver aftensmad til os. Hjemmelavet pizza! MMmm...
"Hej Sophia hyggeligt at du ville komme!"
Jeg smiler til hende. Ret misundelig. Jeg vil også have sådan en mor, men nej.

Vi går op på Isas værelse og ser lidt Netflix. Vi griner og snakker. Eller de gør. Jeg sidder bare lidt i baggrunden og smiler stille til deres jokes. Jeg kender alle drengenes jokes. De siger dem altid i skolen:)
Jeg kunne mærke varmen fra Martinus' krop i mens vi så film, så det gjorde ingenting, at der var lidt koldt på værelset. Han sad ret tæt på, men det er vel normalt når man ser film..?

Efter filmen spiste vi pizza og senere på aftenen slik.

Kl. 1.07
Det var sent. Jeg var på vej hjem. Det havde faktisk været en ret så god aften! Vi havde haft der skide hyggeligt. Og ærligt... ikke sig det til nogen, men Martinus dufter FANTASTISK...!
Haha, det var helt mørkt uden for. Så jeg fik eg kæmpe chok da en satte sin hånd på min skulder!
"Hej! Åh sorry skræmte jeg dig?" Sagde Martinus.
"Ja! Haha, men det er ok. Hvae skal du ikke hjem?"
"Jo, men tænkte at jeg ville følge dig hjem først. Jeg nåede det bare ikke helt så nu bliver det halvdelen af vejen hjem:)" sagde han.
"Okay!" Grinede jeg....

Vi gik i tavshed. Længe. For vi gik meget langsomt. Jeg tror vi begge nød hinandens selvskab. Martinus smilte flere gange ik mig. Jeg smilte stille tilbage, for andet ville da ødelægge stemningen ik?

Da vi kom hen foran mit hus. Sagde jeg farvel og vente mig mod huset, men Martinus trak mig tilbage i et dejligt,  stort og velduftende kram. Jeg lod mig kramme med imens jeg smilte lidt for mig selv. Han er nu meget sød nogle gange.
Han gik igen. Vendte sig om. Smilte til mig og gik hele vejen hjem. Jeg løb ind i huset.

-----------------------
Et lidt længere kapitel:) Hvad synes i? ❤️❤️