Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 69. "Fuck"

Tårerne trillede bare med ad mine kinder. Martinus lå og kiggede på mig imens han aede mig i håret. Kender i det, når i bare har brug for at græde? Sådan har jeg det lige nu. Måske var det pga min mor, måske pga jeg savnede mit hjem Idk. Men Martinus var her. Ham trøstede mig så godt han kunne. Han var bare den bedste.
Efter ca. 2 timers gråd kunne jeg ikke mere. Jeg lukkede bare mine øjne og faldt med det samme i søvn.

Jeg vågnede af noget lys der mødte mine meget forgrædte øjne. Jeg åbnede dem brat op og kiggede på min mobil. Fuck! Klokken var 10.00?! Vi skulle da arbejde for længst ik? Jeg vendte mig panisk om mod Martinus. Han lå og smilede til mig. Jeg må indrømme, at jeg smeltede selvom jeg var stresset.
"Har du set hvad klokken er?!" Spurgte jeg nervøst. Han smilede beroligende til mig. "Far har givet os en fridag.. vi kan bare chille rundt i byen som vi vil" smilede Martinus. Jeg åndede lettet ud. "Seriøst?!" Spurgte jeg ivrigt. Han nikkede grinende.
________________________________
Sommerferie!! Vi starter ud med et lidt kort kap.. haha Sry..:) mere ude senere! Og tak til alle som stemmer og kommenterer! Det betyder så meget<3