Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 46. Et stort savn...

2 dage senere....

Sophias synsvinkel:

Jeg sidder bare på martinus' værelse med min MacBook og hører noget musik. Ikke drengenes selvfølgelig. Det har jeg jo aldrig gjort. Jeg har ikke rigtig snakket med Martinus siden i flyet på vej hjem. Men jeg har alligevel sovet inde ved ham, dog med en halv meters afstand. Normalt er der max 2 centimeter..;) Jeg savner ham, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal sige til ham. Jeg er nok bare en kæmpe idiot.
Marcus kom ind. "Ved du hvor Martinus er?" Spurgte han mig og kiggede undrende rundt i værelset. "Næ... tror han spiller fodbold" svarede jeg bare. "Sophia.. du kan ikke blive ved på den måde jo..? Martinus er helt knust" sagde Marcus. Jeg nikkede. "I know, men det er bare svært... jeg skal nok finde ud af noget" sagde jeg og satte musik på igen. Marcus gik ud og lukkede døren.
Jeg ville lige se, hvor Martinus er. Selvom jeg "kun" har undværet ham i 2 dage savner jeg alt ved ham. Hans hår, smil, grin, duft, at sove med ham, holde i hans hånd, føle mig tryg, hans snak og meget mere... jeg bliver nok nødt til at snakke med ham.
________________________
Mere ude senere! Tænkte det var en ok måde at slutte kapitlet på;)<3