Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 45. Det eneste rigtige lige nu.

"Min mor..."

Martinus kiggede alvorligt på mig. "Har hun skrevet noget til dig?!" Sagde han bekymret. Jeg rystede langsomt på hovedet. "Nej.. det er lige det der er galt..." svarede jeg efter lidt tid. "Du er ked af, at hun ikke har skrevet?" Spurgte Martinus mig med et mærkeligt udtryk i ansigtet. Han grinede lidt nervøst. "Altså jeg har ikke snakket med min mor i hvad... lang tid. Hun er trods alt min mor?!" Råbte jeg, vendte mig om mod vinduet igen og ignorerede, at Martinus prøvede at få min opmærksomhed. "Sophia! Sophia du ved jeg forstår dig! Det var altså ikke ment sådan.. om nu her skat" sagde han og prøvede at kramme mig, men forgæves. "Stop Martinus! Jeg vil have ro.." sagde jeg bestemt imens jeg kiggede ham i øjnene. Han fik et trist udtryk i ansigtet, men nikkede bare stille. Han bedre sig mod Marcus igen og jeg kiggede igen ud af vinduet.

Martinus' synsvinkel:

Jeg vendte mig mod Marcus. Jeg havde virkelig brug for et råd nu. Sophia var sikkert vare træt, men alligevel havde jeg jo den mest nedernste følelse indeni... hvis man kan sige det..?

"Marcus?" Sagde jeg til han og afbrød hans musik i ørene. "Hvad er vi her?!" Sagde Marcus glad. Jeg rystede på hovedet. "Nej, men jeg skal snakke med dig..!" Sagde jeg alvorligt. Han tog høretelefonerne ud og kiggede på mig. "Hva så?" Jeg begyndte at forklare alt hvad der lige var sket.

"Wow. Men helt ærligt så tror jeg bare hun er træt, skuffet, sur og ked af det. Pga hendes mor. Bare giv hende ro, så skal hun nok komme sig." Sagde Marcus efter min prædiken. "Sikker?" Spurgte jeg stille. "Nu kender jeg hende ikke så godt som dig, men jeg ved noget om piger og jeg tror næsten det er det eneste rigtige lige nu" forklarede Marcus. "Tak" smilede jeg til ham. "No problem bro" sagde han bare og jeg lænede sig tilbage i flysædet.

Jeg kiggede diskret på Sophia. Selvom hun var sur var hun lige smuk...
Nu glædede jeg mig bare til en uges fri i Trofors!
__________________________
Skriv lige hvis i ikke kan lide, når det er Martinus' synsvinkel;)