Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 10. "Hva så nu?"

Vi var så trætte, at vi ikke magtede at diskutere eller gå hver til sit. Så nu lå vi her. Stadigvæk i Martinus dobbeltseng. Det var en time siden Marcus var kommet ind, og der havde været en halvdårlig stemning siden da.
Vi lå med hovede vendt hver til sit i hver side at sengen. Jeg havde en forfærdelig følelse indeni. Jeg anede ikke, at Martinus troede vi var.... sammen...?
Pludselig brød han tavsheden:
"Undskyld." Sagde han stille.
"Undskyld for, at jeg blev så sur. Jeg troede ligesom, at man havde bare et eller andet når man er så meget sammen som os. Og nu har vi lige sovet sammen..." fortsatte han stille.
"Martinus...." jeg vendte mig om så jeg kunne kigge lige ind i hans kastanje brune øjne.
"Martinus... jeg... det er mig der siger undskyld. Du ved... jeg har altid hadet Marcus siden i blev kendte, og jeg har nærmest aldrig snakket med dig selvom du var min bedstevens tvillingebror... og det var en fejl, for jeg er sikkert gået glip af så meget. Du er fantastisk. Så ja jeg synes det var den mærkeligste tanke, at vi to skulle være sammen. Sådan havde jeg det FØR vi lærte hinanden så godt at kende." Sagde jeg til ham.
"Men hva så nu...?" Spurgte han stille.
"Nu må vi se hvad vi bliver til.. ik Tinus?" Svarede jeg og kyssede ham på kinden. Jeg smilte til ham og vendte mig om. Han stirrede på mit baghoved. Jeg kunne mærke det. Efter 5 sek. lagde han sig helt op af mig. Hans varme krop mod min blandet med hans fantastiske duft. Jeg følte tryghed og glæde med det samme. Tusinde elefanter med vinger fløj rundt i min mave pga. Martinus Gunnarsen.

______________________

Det var hvad jeg kunne nå inden skole! Mandag..😵😵 Der kommer nok mere efter skole! ❤️😝