Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 42. Overraskelse...?

Sophias synsvinkel igen:

Vi var på vej til koncerten. Jeg sad ved vinduet og kiggede ud. Det var vildt godt vejr. Solen skinnede, himlen var blå osv. Drengene sad og grinte af et eller andet på youtube. Det var rart at se dem sammen igen. Martinus havde fortalt mig hvad han havde snakket med Marcus med. Jeg synes det et en god ide at fokusere mere på karrieren, bare han ikke glemmer mig, men det lovede han jo, og Martinus holder altid hvad han lover.

Jeg sad og kiggede på alle husene og bygningerne vi kørte forbi. Danmark er virkelig et dejligt land. Jeg mærkede et hoved på min skulder og en fantastisk duft bredte sig. Det var Martinus. Når jeg beskriver hans duft, lyder det som en duft af kage der spreder sig, men han dufter altså virkelig godt... haha.

"Glæder du dig til koncerten skat?" Hviskede Martinus i mit øre. Jeg smilede og kiggede ham i øjnene. "Ja! Jeg har ikke set nogen af jeres koncerter nogensinde!" Sagde jeg kækt. "Og det er du stolt af?" Grinede han. "Jeg er bare glad for, at jeg ikke er ligesom alle andre piger" svarede jeg igen kækt. Han grinede og kyssede mig på munden. "Nej. Og det er fantastisk." Sagde han. Jeg blev rød i hovedet. Martinus så det og sagde: "er du ikke snart stoppet med at rødme over mig?" Han grinede kækt. Jeg rystede på hovedet. "Det er kun godt skat" svarede jeg ham og lagde mit hoved på han skulder.
Vi kørte i 1/2 time. Koncertstedet var ret langt væk, men jeg var ret træt i hovedet, så det var ok. Jeg er ikke kommet mig helt over mit "anfald", men det er blevet bedre.

Vi kørte ind på en kæmpe plads, hvor der stod mega mange fans. Det var helt sindssygt!? Drengene vinkede ivrigt til dem og jeg fuldte trop. De kunne nok ikke se os så godt ind af bilruden, men alligevel gjorde vi det.
"Omg far se! Der er Mega mange der har hjemmelavet skilte med!" Sagde Marcus ivrigt. Jeg indså kun mere og mere, at jeg havde set forkert på dem da jeg troede de var arrogante og irriterende...

Vi kørte om backstage, hvor der var telte og biler overalt. Vi blev ført ind i et telt, hvor vi hilste på alle der var der. Alle var meget ivrige og ville gerne have nogle korte interviews, men de havde ikke snakket med Kjell-Erik eller Jon eller nogen af de voksne. Det var nu meget rart at slippe for en masse interviews. Min hjerne ville seri gå død hvis den skulle det i dag igen!

1 time senere:

Drengene skulle spille om fem minutter. De var ikke så nervøse. De glædede sig bare helt vildt. Det eneste jeg kunne høre var en masse skrigende fans og en opvarmer der var på lige nu.
Ligepludselig blev der råbt: "Marcus og Martinus - Marcus og Martinus! Det var alle fansene. Jeg kyssede Martinus held og lykke og gav Marcus et stort kram. Og så løb de ellers op på scenen.
Jeg smilede helt stolt da jeg hørte dem råbe: "hva så Danmaaaark!" Kjell-Erik stod ved siden af mig og græd lidt. Jeg grinede lidt af ham og han puffede til mig. Han var så sød.
"Vi har glædet os utrolig meget til at optræde i Danmark igen og vi har faktisk en lille overraskelse til jer senere!" Hørte jeg Martinus sige oppe fra scenen. Jeg havde da ikke hørt om nogen overraskelse?
__________________________
Hvad mon det er...? Glæd jer til næste afsnit!