Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 39. Igen igen. Marathon 2/2

Vi sad igen igen i bilen. Når de siger der er meget transport passer det!
Vi var på vej mod lufthavnen så vi kunne komme afsted til Danmark. Vi havde lidt travlt for vi skulle nå to interviews inden en koncert i aften.

Da vi kom hen i lufthavnen kunne vi gå ombord med det samme for denne gang rejser vi med privatfly. Ret Nice, jeg har jo aldrig prøvet det før. Vi gik Over pladsen mod privatflyet. Bag nogle hegn stod igen igen en masse fans og skreg og råbte "Marcus, Martinus!!" Osv. Sindssygt, at drengene kunne holde det ud, men uden dem ville de jo ikke være noget med hensyn til karrieren.

Drengene vinkede. Jeg blev pludselig svimmel og var lige ved at falde, men Martinus nåede at tage fat i min arm og han hjalp mig ind i flyet.
"Er du okay?" Spurgte Kjell-Erik da vi sad i flyet. Drengene skulle lige over og tage nogle få billeder med fansene inden vi fløj.
"Ja jeg var bare svimmel" sagde jeg. Han smilede lidt skævt.
"Du skal slappe af nu Sophia" sagde han så. Jeg nikkede. Det skulle jeg, men jeg vil heller ikke bare ligge hele tiden, når drengene er ved mig. Det er simpelthen spild af tid.
Kjell-Erik kiggede alvorligt på mig.
"Det er vigtigt, ik?" Sagde han så.
"Jo..jo! Jeg skal nok prøve!" Lovede jeg og så kom drengene og Isac.

Vi fløj i ca. En time og så var vi fremme i København. Jeg glædede mig så meget til Danmark!
Mit oufit:

Vi steg ud af flyet og gik over mod selve lufthavnen. Igen igen var der skrigende fans overalt.
Jeg gik imellem drengene. Min hånd i martinus' og Marcus på den anden side. Han gik med sin mobil.
Han tog pludselig sin mobil op og begyndte at filme sig selv:
"Heej allesammen! Lige nu er vi i Danmark og vi glæder os helt vildt til at optræde i aften det bliver sindsygt cool. Ik?" Han vendte skærmen mod Martinus og jeg.
"Jo!" Sagde vi i kor.
Han stoppede med at filme og lagde det så på deres historie.
Efter 2 minutter:
"Haha der er en hel masse der skriver: Nuuurgh hvor er de søde og jeg ville ønske jeg var hende og så videre" sagde Marcus og viste os alle beskederne de havde fået.
Martinus grinte.
"Jae.. du er sku heldig at have mig" sagde han kækt. Jeg vendte øjne.
"Nogle gange.." sagde jeg drillende. Han tog mig op og svingede mig rundt.
"Hey! Martinus hun skal have ro det ved du?!" Råbte Kjell-Erik.
"Lyseslukker" mumlede Martinus og satte mig ned. Marcus og jeg grinede bare af hans kommentar.
Nu var vi endelig i Danmark.
________________________
Så er marathonet slut:( håber i kunne lide det.
Men mere ude i morgen! Efter skole åårgh...💤
Vi ses! ❤️