Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 16. Oslo del 3.

Jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvorfor jeg blev så ked af det. Der var nok bare tanken om, at Martinus havde haft en anden. Og så lige hende.

"Du skal ikke være ked af det over det Sophia!" Isa prøvede at trøste mig. Det virkede ikke rigtigt. Måske havde jeg bare let til tåre i dag...?
Jeg græd bare videre.

~Martinus' synsvinkel~

Jeg så hende løbe ud. Jeg anede ikke hvorfor, men da jeg så Sarah blev jeg vred. Jeg sagde til min far, livvagterne og mændene vi snakkede med, at jeg blev nødt til at smutte. Marcus så underligt på mig og jeg nikkede over mod Sarah og derefter over mod hjørnet, hvor Sophia havde siddet. Han forstod for selvfølgelig vidste han at jeg havde været sammen med Sarah, men det var jo kun i en uge?! Hun var en kæmpe idiot. Hun fattede ikke et nej, hun gik kun op i sig selv og hun var irriterende.
Jeg løb ud af butikken og ned af en gang. Jeg så to piger sidde og kramme hinanden og det lignede Isa og Sophia. Jeg skyndte mig derover. Hvorfor skulle Sarah lige komme...

~Sophias synsvinkel~

Jeg så skikkelsen af en dreng der kom nærmere. Det var svært at se hvem der var for alle tårerne i mine øjne.
"Sophia!" Råbte en velkendt stemme. Den gjorde mig rolig. Det var Martinus. Selvfølgelig. Men jeg ville ikke snakke med ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige.
Han satte sig ved siden af mig. Tog armen rundt om mig og kiggede mig ind i øjnene.
"Jeg går bare tilbage til Marcus og de andre." Smilede Isa stille.
"Var det pga. Sarah du gik?" Spurgte Martinus stille.
"Ja..men jeg ved ikke hvorfor. Jeg troede bare du.. du ikke havde haft en kæreste. Jeg troede jeg skulle være.. være den første..." fik jeg fremstammet.
"Men vi er jo ikke kærester Sophia. Endnu." Han smilede til mig. Med hans dejlige charme smil. (I kender det sikkert;))
"Jeg ved det..." sagde jeg stille.
Han fortalte at de kun havde været sammen i en lille uge osv. Jeg blev mere og mere rolig. Han sluttede af med:
"Uanset hvis vi bliver kærester betragter jeg dig som den første Sophia." Han smilede igen til mig. Jeg kunne ikke lade værre med at smile til ham. Han var for skør, men på en god måde og jeg blev selvfølgelig mega glad.

Vi rejste os og gik tilbage til de andre. Han tog min hånd og førte mig derover. Som en rigtig gentleman...

________________________
Tak fordi der er så mange der læser med! Det er helt sindssygt?! 😍 Mere ude senere😘 (Sry for at kapitlerne er lidt korte! Der kommer bare flere ud på en dag;))