Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 32. Grin, trods kassedamen..

Jeg stivnede bare midt i min bevægelse da jeg så hvem der sad der. Det kunne bare ikke passe?! Det måtte ikke ske! Hun hørte til i Oslo ikke i Trofors?!
Martinus var igang med at læsse vare op på båndet, men så kunne jeg også mærke, at han stivnede.
"Hej" sagde Sarah. "Hvae ska du have dine penge tilbage eller?" Sagde hun da hun så mig. Jeg stivnede endnu mere. (Hvis i ikke har fundet ud af det er det Sarah fra Oslo. Martinus' eks, som han var sammen med i ca. En uge)
Så opdagede hun Martinus. Hun lyste op på en pisse irriterende måde.
"Hej tinus" smilede hun til ham. Jeg fik kvalme. Men heldigvis var Martinus verdens bedste kæreste.
"Hold nu kæft Sarah." Sagde han og begyndte at gå, men han vendte sig om igen:
"Hvad laver du egentlig her?!" Spurgte han hårdt.
"Jeg arbejder her, men jeg bor i Trondheim" smilede hun tilfreds.
Martinus rystede på hovedet.
"Idiot." Sagde han. Hun blev rød i kinderne og vi fortsatte ud af butikken.

"Hvor er det bare Mega typisk, at sådan noget sker!" Sukkede jeg. Martinus tog armen rundt om mig.
"Ja... men du skal ikke tage dig af hende. Hun r ingenting i forhold til dig. Og det mener jeg!" Smilede han. Jeg smilede og kyssede ham i et hurtigt kys, da det jo er lidt svært når man går...;)

Vi kom hjem til en meget hyper Marcus (prøv lige at forestille jer Marcus hyper Hahaha). Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men vi gik i hvertfald ind helt stille så han ikke blev forstyrret. Han stod og dansede på det mørke trægulv i stuen. Jeg kunne ikke lade være med at grine så han opdagede os ret hurtigt.
"Heeej!" Råbte han glad. Martinus og jeg slap alle de grin ud, som vi ellers havde holdt inde.
"Hej!" Grinede vi.
"Hvae hvad laver du?" Sagde vi forpustet da vi var færdige.
Marcus smilede skævt. Og kløede sig i nakken.
"Øøh jeg danser..." mumlede han, men så smilede han over hele ansigtet:
"Det er fordi jeg er rask! Jeg skal have brændt alt energien af efter en hel dags dovenhed. Jeg grinede. Drengene har bare altid været vildt aktive! I forhold til mig...:))
Martinus lyste op i et smil.
"Vil det så sige du er klar til at komme med på onsdag?!" Råbte Martinus ivrigt.
Marcus smilede og løb over og gav os en fælleskrammer.
"Ja!" Grinede Marcus.
"Yes!" Råbte Martinus og jeg i kor og vi flækkede allesammen af grin.
Hold da op hvor har vi grint meget i dag trods den lille bitchede kassedame..;)
_________________________
1000 tak for 1500 læsere! ❤️❤️