Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 26. "Jeg elsker dig faktisk..." // special kapitel!!

Vi gik bare hjem hånd i hånd.
Han smilede til mig flere gange end jeg kunne tælle til. Jeg elskede når han var glad. Hangar så sød. Altid.

"Hvornår var det du sagde vi skulle afsted?" Spurgte jeg.
"På onsdag..? Kan du ikke?!" Han blev nervøs.
Jeg sendte ham et roligt blik.
"Slap af jeg kan godt komme med. Jeg kunne bare ikke huske det" blinkede jeg til ham. Han kyssede mig i et lettedes kys.

I morgen skal vi i skole. Jeg havde ikke rigtig nogle ting hjemme ved drengene så Martinus og jeg blev nødt til lige at kigge forbi hjemme ved mig...

Han kunne mærke, at jeg blev nervøs da vi gik op af den lille trappe der førte til hoveddøren. Han gav min hånd et klem og jeg smilede lidt nervøst til ham.
"Vi skal bare lige hente mine ting" mumlede jeg. Det var meningen, at min mor ikke skulle høre os hvis det kunne undgås, men hun kom tumlende ud i gangen.
"Øøh hvad ska du." Mumlede hun.
Jeg vendte øjne af hende og uden et svar gik Martinus og jeg bare ovenpå.
"Har jeg ikke set dig før er sted?!" Råbte hun til Martinus.
Martinus vendte sig selvfølgelig om. Så høflig han er svarede han også:
"Det ved jeg ikke.. sikkert" sagde han.
"Kom Martinus" sagde jeg bare og trak hal med op.
"Martinus?!" Er det dig fra Marcus og Martinus?" Råbte min mor efter os.
"Ja" råbte han tilbage.
Min mor svarede ikke. Vi fortsatte bare ovenpå.

Jeg åbnede mit skab, som var ret så rodet. Jeg må indrømme, at jeg ikke er verdens største ordensmenneske. Faktisk det modsatte. Jeg roder. Overalt. Virkelig meget.

Jeg tog lidt forskelligt fx nogle forskellige trøjer, bukser, undertøj, sko osv. med ud.
Martinus sad bare ovre op sengen og betragtede mig.

10 min. senere..

"Så nu er jeg klar!" Sagde jeg til Martinus. Han lå bare med sin mobil nu. Det havde ikke taget sååå lang tid i følge mig...
"Endelig!" Sagde Martinus træt. Jeg smilede, gik over til ham og satte mig på hans skød. Jeg kyssede ham og han kyssede med. Efter 5 min. Afbrød jeg: "Nå skal vi ikke se at komme afsted?" Grinede jeg. Martinus smilede og sagde så:
"Øv.. jeg synes ellers det var hyggeligt." Han smilede kækt. Jeg blinkede til ham.
"Bare rolig vi har masser af tid;)" sagde jeg.
Han nikkede og vi gik ud af værelset og ned SF trapperne.
Min mor stod inde i køkkenet. Hun sad nede på gulvet med en vinflaske i hånden. Hun sov vidst, men jeg gad ikke kigge for længe. Synet gjorde mig ked af det og jeg fik nærmest kvalme bare af at se på hende...

Jeg tog hurtigt min taske med tingene og så gik vi ellers hjem til Martinus.
Han tog min hånd. "Er du okay..?" Spurgte han. Jeg nikkede stille.
"Jeg magter ikke snakke om hende. Hun gør mig sur... you know What i mean.." sagde jeg bare. Han nikkede og gav min en krammer imens vi gik.

Klokken er ti om aftenen. Vi sad på Marcus' værelse og spillede FIFA. Og med "vi" mener jeg Marcus, Martinus og jeg.
"I skal gå i seng nu!" Kjell-Erik kom ind på værelset. Drengene så surt på ham.
"Bare fordi Sophia er her gælder klokken-10-reglen-stadig." Fortsatte han. Vi nikkede skuffende.
"Godnat Marcus" sagde Martinus og jeg i kor og gik ind på hans værelse. Jeg tog mit nattøj op af min taske og vendte mig om.
"Ikke kigge!" Sagde jeg til Martinus. Han grinede.
"Ups..." svarede han og jeg vendte mig om inden jeg begyndte at klæde om. Han sad bare der på sengen og smilede kækt til mig. Jeg rystede på hovedet af ham og gentog mig selv:
"Jeg mener det Martinus" grinede jeg. Han svarede bare okay og jeg blev nødt til at stole på ham..
Jeg skiftede til dette nattøj:

Da jeg var færdig lå Martinus allerede under dynen.
"Er du træt skat?" Sagde jeg blidt imens jeg gik over til min halvdel af sengen.
"Ja, men ikke så træt, at jeg ikke kan kysse dig til søvn" sagde han med en træt hæs stemme.
Jeg grinede og lagde mig ned. Han trak mig ind ik ham og jeg lagde mig godt til rette i hans favn.
"Jeg elsker dig faktisk..." hviskede han i mit øre. Jeg fik kuldegysninger, men det var nogle behagelige nogen af slagsen.
"Jeg elsker også dig... er det ikke mærkeligt..?" Hviskede jeg grindende tilbage.
Han kiggede på mig.
"Nogle gange skal man bare lære folk ordentlig at kende før man dømmer dem skat" smilede han til mig. Jeg blev faktisk halvflov. Men så smilede jeg til ham.
"Ja..." svarede jeg. "Og jeg har heldigvis fået noget godt ud af det" fortsatte jeg. Han smilede.
"Synes du?" Spurgte han.
"Ja!" Grinede jeg og kyssede ham så i et langt blødt kys. Han var bare den dejligste på jorden lige nu....
Efter den samtale faldt vi i søvn. Tænk han elskede mig. Vi havde. Været sammen i en måned nu. I morgen skal vi i skole... RIP.

Dingle dingle dingle dingle...!
Jeg satte mig brat op i sengen. Jeg kiggede ned på Martinus da jeg så, at vækkeuret havde ringet til tiden. Så jeg var rolig.
Jeg kyssede ham i panden derefter på begge kinder og til sidst på næsen. Han var så sød når han sov, så jeg kunne ikke lade være...
Han vågnede stille.
"Godmorgen" smilede jeg til ham.
"Godmorgen smukke" sagde han med en lækker morgenstemme.
Han kyssede mig godmorgen og satte sig også op i sengen. Han havde uglet morgenhår og bar mave. Jeg faldt i staver.
"Du stirrer" Martinus afbrød mine tanker.
"Øh... u..undskyld" jeg smilede undskyldende.
Han grinede. "Du... jeg kunne gøre det samme ved dig hvis jeg måtte kigge på dig.." sagde han drillende.
"Hvor er du sjov" sagde jeg sarkastisk. Jeg kyssede ham og rejste mig op. Vi gik ned i køkkenet og spiste morgenmad.
Vi tog tøj på og derefter gik vi i skole med Marcus. Skolen lå kun 2 min herfra, så vi havde god tid...
Martinus' outfit:

Mit outfit:

____________________________
Igen 1000 tak for 1k læsere! I den anledning har jeg lavet et kap. på lidt over 1000 ord! Håber i kunne lide det<33
~Cecilie...