Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 29. En baby?

Det regnede. Det regnede rigtig meget. Måske var det skybrud måske var det normalt. Er jo ikke vejrvært..
Vi var på vej hjem. Martinus og jeg. Marcus var taget hjem lidt før, fordi han havde fået det dårligt og det var selvfølgelig meget vigtigt, at han blev frisk til på onsdag... iiihh jeg glæder mig SÅ meget!

Da vi kom ind i entréen smed jeg min jakke og mine sko på den lille bænk. Martinus gjorde det samme. Jeg følte mig allerede hjemme her selvom jeg jo kun havde været her i et døgn..

Vi trampede op på værelset. "Jeg er helt smadret" mumlede Martinus træt og smed sig på sengen.
"Også mig" sagde jeg og gabte. Jeg lagde mig ned ovenpå ham.
"Aaav" skreg han for sjov. Jeg grinede bare.
"Du vejer!" Fortsatte han. Jeg kiggede på ham, rejste mig lidt op og begyndte at kilde ham. Han var nok en af de mest koldeste drenge jeg har mødt.
"Neeej!" Skreg han. Jeg grinede:
"Kun hvis du siger jeg er smuk osv" sagde jeg kækt. Martinus smilede..
"Det er da ikke så svært" sagde han så.
Jeg smilede og byttede kilderriet ud med et langt kys.
Han kom med et lettelses suk da jeg stoppede med at kilde ham.
"Tak" sagde jeg da jeg havde "afsluttet" kysset.
Martinus smilede til mig.
Jeg lagde mig igen ned ved siden af ham. Han tog hånden på min mave.
"Tænk at der engang skal ligge en baby derinde. En baby der er blevet lavet af os." Smilede han. Hans ansigt lyste faktisk helt op.
Jeg grinede af ham. Han er altså så skør nogle gange, men sød det var han!
"Rolig nu" grinede jeg. Han lavede "sad face."
Jeg grinede og kyssede ham.
"Men ja. Det kommer til at ske. Håber jeg". Sagde jeg.
Han smilede over hele ansigtet.

__________________________
Tak fordi i læser med<33