Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 23. Den idiot...

"Nå, men jeg må vidst også hellere se at komme hjem" sagde jeg. Martinus' ansigt blev helt trist. Hvor sødt. Jeg smilede opmuntrende til ham.
"Jeg kommer snart tilbage Tinus! Og vi ses i skolen i morgen!" Grinede jeg.
Han nikkede. Stadig tavs.
Jeg gav Marcus, Isa, Gerd Anne, Kjell-Erik og Emma en stor farvel krammer. Heldigvis bor jeg jo lige rundt om husene her. Der er ikke så langt.

"Vi ses" jeg kyssede Martinus farvel og vendte mig mod vejen.
De vinkede alle sammen. Også Martinus! Det var sikkert kysset, der havde givet ham lidt energi igen! Haha...

Jeg gik bare lidt og nynnede på vej hjem. Jeg gik og tænkte på alle de sjove ting vi havde nået på et døgn! Det havde bare været så hyggeligt altså! Men i morgen er der skole igen.. rip..

Jeg bankede på til mit hus. Inter svar. Min mor var sikkert ikke hjemme fra arbejde endnu..

Så jeg rodede efter nøglen i min taske og låste så døren op. Men jeg kunne knap nok få døren op. Hele gangen var fyldt op med rod. Sko, tasker, tøj, papirer, tallerkener osv. "What?" sagde jeg højt.

Da jeg endelig kom over rodet, gik jeg ind i stuen. Min mor lå sovende på sofaen. Med en masse flasker vin og andet alkohol rundt omkring. ALT var tomt!
Jeg troede ikke mine egne øjne. "Mor!?" Råbte jeg så hun kunne vågne. Hun rørte lidt på sig.
"Moaaaaar!?" Råbte jeg igen. Endnu højere.
Hun satte sig brat op i sofaen.
"Øøh.. ja-hjalp-øh-eller. Allssråå har du haft det godt hjemme ved...- øøh der du var?" Mumlede hun forvirret. Hun var sikkert fuld.
"Jeg har været hjemme ved Marcus og Martinus." Sagde jeg hårdt. Hendes øjne åbnede sig lidt.
"Altså gunnarsen? Ham der du altid var sammen med engang?" Mumlede hun igen.
"Ja" sagde jeg. Derefter vendte jeg mig rundt. Tog mine ting og løb ud af døren. Jeg skulle vare væk. Væk fra hende. Den idiot...

_______________________
Lidt at sove på;) Godnat til jer alle! ❤️💤 ~Cecilie