Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 55. Lufthavnen.

Hvordan kan man glæde sig så meget til at se et andet menneske igen? Jo det kan man faktisk når det er ens kæreste. Martinus Gunnarsen.

Jeg trippede og hoppede op og ned. Jeg var ikke den højeste, så jeg kunne ikke rigtig se forbi alle de andre mennesker der også skulle hente nogle i flyet.
Efter sådan ti minutter kom drengene endelig gående ud af flyet og hen mod os. Det var både Gerd Anne, Emma, Isa og jeg der var her.
Jeg ved godt det lyder goals osv, men da Martinus så mig løb han hen mod mig, tog armene rundt om mig og svingede mig rundt. Så satte han mig ned og kyssede mig i et langt og dejligt kys.
Han stoppede og smilede til mig. Jeg blev helt varm i kroppen. "Jeg har savnet dig" sagde vi i munden på hinanden. Til hinanden. Vi grinede og krammede igen. "Sophia! Jeg vil have kram nu" sagde en pige stemme stædigt. Det var Emma der stod med armene over kors. Martinus og jeg grinede og han gav Emma en krammer. Jeg gik over mod Marcus. Han stod og kyssede Isa. Jeg kiggede akavet over mod Gerd Anne og Kjell-Erik. Jeg hørte lige Gerd Anne sige "jeg føler mig lidt glemt haha" jeg grinede til hende og gik over mod Marcus. Han så mig og slap grebet om Isa. "Heej!" Smilede han til mig og krammede mig. "Jeg har savnet dig!" Sagde han så. "I lige måde!" Svarede jeg.
__________________________
Skal i skole nu, men kommenter og stem for mere! ❤️👍🏼