Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 18. "Netflix and chill..?"

Vigtig besked i bunden! 💕
________________________

"Jeg tager hjem til farmor og farfar drenge" sagde kjell Erik til drengene.
"Okay hvornår er du hjemme?" Spurgte Marcus.
"Hvornår skal jeg være hjemme?" Grinede Kjell Erik.
"Øøh i morgen tidligst!" Sagde Marcus hurtigt.
Kjell Erik grinede, men sagde så:
"Okay så, men pas nu på jer selv!;) Jeg tager Emma og mor med så. Vi ses!"
Vi smilede alle fire. "Ses!" Råbte vi i kor. Kjell Erik grinede.
"Pas på jer selv" grinede Isa.
"Bare rolig vi har massere af beskyttelse!" Svarede Marcus. Martinus kiggede akavet på mig og derefter ned i det brune trægulv. Jeg flækkede af grin. Og Marcus og Isa fyldte trop.
Så sagde Martinus:
"Nu må vi hellere få lavet noget pizza kom!"
"Okaay" grinede vi alle tre. Han rystede på hovedet.

Så gik vi i gang med at lave de lækreste pizzaer. Jeg lagde mærke til hvordan Marcus og Isa stod og skubbede drillende til hinanden.
"Nå turtelduer se at komme igang med pizzaen!" Grinede jeg.
De kiggede på mig. Isa vendte øjne og Marcus smilede:
"Turtelduer? Seriøst?" Spurgte han mig. "Hvad kalder du så dig og Martinus?" Han grinede.
Jeg vendte øjne og kiggede ned i pizzaen. Martinus skubbede drillende til mig. Jeg kiggede op på ham. Han havde et kæmpe smil på læben. Som altid..;)
Jeg kunne pludselig høre to meget irriterende grin. Jeg vendte mig om.
Det var Marcus og Isa der flækkede af grin.
"Nå turtelduer se at komme i gang med pizzaen ik!" Sagde Isa grinende. De kiggede på hinanden og flækkede igen.
Både Tinus og jeg vendte øjne (igen) og fortsatte så med at lave pizzadejen.

Vi var færdige efter ca. 1 time. Vi var bare gået ind i stuen og snakke.
Vi hyggede os og efter 40 minutters grin gik vi ud for st spise pizza. Vi sad ved spisebordet. Jeg sad ved siden af Martinus og Isa og Marcus sad overfor os.

Vi var først færdige med maden kl. 21.00.
"Skal vi ikke se en film?" Spurgte Isa os.
"Jo!" Råbte vi andre i kor. Drengene begyndte at grine.
"Netflix and chill!" Grinte Martinus pludselig. De flækkede igen.
Isa og jeg vendte øjne af dem og gik op på værelset. Drengene grinte stadig.

___________________
Hej allesammen! Jeg har glemt min kode til min mobil og derfor er jeg nok ikke så aktiv som jeg plejer, men jeg håber på mindst et afsnit om dagen! 😘 vi ses SNART❤️ ~ Cecilie