Søndag morgen. 12.00pm. Tror du jeg magter at stå op til mit lorte liv lige nu? Svaret er nej. Det eneste gode ved mit liv er familien Gunnarsen. De er fantastiske.
"Godmorgen skat" sagde Martinus i mens han kom listende ind på hans værelse. Jeg lå i sengen. "Hvad er klokken?" Sagde jeg med lukkede øjne. Han kom tættere på og lagde sig så ned ved siden af mig. Han tog armene rundt om mig. "Hvordan har du det?" Spurgte han mig blidt. Jeg sukkede. "Af lort til" svarede jeg. Han sukkede og kyssede mig. "Det eneste der er godt er dig og din familie" sagde jeg surt. "Så er det godt, at vi altid vil være ved dig mus" sagde han og kyssede mig i panden. Jeg smilede træt til ham. "Tak" sagde jeg og kyssede ham tilbage. "Jeg elsker dig" sagde jeg og lukkede øjnene. "Jeg elsker også dig..."
Sådan gik hele søndagen.
Mandag morgen.
Jeg rejste mig fra sengen. I dag er det Martinus der er træt. Han lå stadig og halv sov. Jeg grinede af ham. Han smilte træt til mig. "Du skal op sovetryne vi skal møde om en halv time" sagde jeg og gik over til ham. Jeg kyssede ham på panden og trak ham op, men jeg nåede ikke at få ham helt op, for han var stærkere end mig og trak mig derfor ned i sengen. Han kildede mig og jeg skreg af grin. Efter 5 minutters kilden stoppede han og kyssede mig. "Jeg kommer op nu" sagde han. "Det var på tide" sagde jeg kækt.
Mit outfit: (Hun har shorts på haha):Jeg havde bare taget noget afslappet mandags deprimerende tøj på.. haha. Det havde Martinus også:
Martinus' outfit:Vi gik ned. Spiste noget mad. Og gik til skole.
_____________________________
Jeg er da virkelig i skrive humør i dag var? Haha
YOU ARE READING
Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]
FanfictionSophia er en pige på 14 næsten 15. Hun er ikke fan af Marcus og Martinus. Hun hader dem faktisk.. men hvad har de gjort hende...? Læs hvorfor! Hun snakker heller ik med dem, men en dag ændrer det sig... læs hvorfor og hvordan... HÅBER I VIL LÆSE MED...