Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 28. "Er du ok?"

Tænk at jeg skulle med til Sverige og Danmark med drengene?! Hvem havde lige troet det fra lidt over en måned siden...? Tænk hvordan ting kan ændre sig... jeg har i hvert fald lært noget: At man nogle gange ikke skal dømme, men lære personen/personerne at kende først.
Jeg glæder mig helt vildt til på onsdag, men jeg er også lidt nervøs. Der er SÅ mange fans i de lande og de skal have det sådan rigtigt at vide. Altså at jeg er kærester med Martinus Gunnarsen.. og jeg...-
"Sophia nu er det tredje gang jeg beder dig om at koncentrere dig! Du skal følge med i undervisningen ellers bliver jeg nødt til at snakke med din mor!" Afbryder min lære mig i mine tanker.
Lige da hun siger ordet mor spreder der sig en stor knude i min mave. Jeg prøvede at glemme hende ellers ville jeg gå og være depri 24 7.
Jeg nikkede bare til hende.
"Er det forstået Sophia? Vil du snakke med mig bagefter hvis du har noget du bøvler med?" Hun prøvede at smile lidt til mig.
"Nej" sagde jeg koldt. Hun skulle i hvertfald ikke blandes ind i mit liv.

Jeg kunne mærke Martinus' blik på mig. Jeg vendte mig om da læreren gik videre med undervisningen.
"Er du ok?" Mimede han til mig.
"Jaja" svarede jeg, men jeg ventede kun på en ting nu. At vi får fri. Der er 2 fucking timer til.. omg.
Martinus nikkede og vi fortsatte med undervisningen.
Jeg glædede mig helt vildt til at komme hjem i familien gunnarsens hus. Der var så hyggeligt og der var fuld af kærlighed. Både fra forældre til børn, men selvfølgelig også mellem Martinus og jeg...
_________________________
Det var lige hvad jeg kunne nå inden skole;) Jeg regner med der kommer mere i eftermiddag da jeg skal ud til min farmor..;) Hehe... Vi ses! <33