23.09
Klokken var mange. Martinus havde lige skrevet, at de var hjemme om 5 min. Jeg gik bare rundt i huset. Jeg følte mig rastløs. Jeg havde jo ikke lyst til at snakke med min mor, men på samme tid ville jeg også bare finde ud af hvad hun ville...
Jeg kunne høre døren smække og nogle stemmer nede i gangen. Jeg styrtede ned af trapperne og ned i Martinus' arme, hvor tårerne væltede ned ad mine kinder.
"Skat du behøver jo ikke snakke med hende hvis du ikke har lyst" hviskede Martinus ind i mit øre imens vi krammede. Marcus og kjell-Erik var gået ind.
"Men jeg vil gerne vide hvad hun vil, men jeg er også lidt bange." Sagde jeg stille.
"Skat jeg ringer hende op og spørger hvad hun vil" sagde Martinus beroligende. "Nej! Jeg kan selv. Jeg skal ikke stå her og tude" svarede jeg bestemt. "Hvor er din mobil?" Spurgte jeg Martinus og han trak tøvende sin mobil op af lommen og rakte den til mig."Hallo?" Sagde en stemme. Jeg rystede. "Ha..hallo..?" Svarede jeg. "Skat! Jeg er så glad for at høre fra dig altså..." startede min mor ud. "Hvad vil du" jeg afbrød hende surt. "Jeg vil egentlig bare sige undskyld. Undskyld for alt, men jeg har det ikke så nemt. Jeg håber virkelig du har det godt ved familien Gunnarsen, for du kommer nok ikke tilbage til mig" forklarede min mor. Jeg kunne høre hun var trist. "Jeg har det fantastisk" svarede jeg. "Okay, men så ses vi måske en dag?" Sagde min mor til spørgende. "Måske.. ses" svarede jeg hende og lagde på.
________________________________
Omg! Sidste dag inden sommerferie! Tjek lige Josephinemmm hun er kommet godt igang igen så jeg synes lige i skal gå ind og læse den! ❤️❤️
YOU ARE READING
Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]
FanfictionSophia er en pige på 14 næsten 15. Hun er ikke fan af Marcus og Martinus. Hun hader dem faktisk.. men hvad har de gjort hende...? Læs hvorfor! Hun snakker heller ik med dem, men en dag ændrer det sig... læs hvorfor og hvordan... HÅBER I VIL LÆSE MED...