Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 27. En skræmmende tanke...

Vi gik langsomt og snakkede. Marcus fortalte hele tiden vittigheder. Han elskede at få os til at grine. Det havde han altid gjort. Jeg kan huske engang da vi sad i sandkassen hjemme ved mig og legede. Jeg tror vi var ca. 5 år. Han fortalte en eller anden (åbenbart) sjov vittighed og jeg grinede så meget, at jeg faldt ned i sandkassen og mit hoved landede i en bøtte med mudder. Så grinede vi endnu mere. Det var gode minder og nu kan vi skabe flere. Tænk alle de gode år jeg er gået glip af...

Vi var ved skolen 2 min. Efter.
"Heeej!" Råbte nogle andre drenge fra klassen. Alex var der også. Han kom styrtende hen til Martinus og jeg. Vi kiggede forskrækket på ham.
"Hvaee.. er i kærester nu? Jeg har hørt så meget?!" Sagde han ivrigt. Martinus smilede, men jeg kiggede lidt nervøst på Alex.
"Hvor har du hørt så meget?" Sagde jeg. Alex kiggede lidt mærkeligt på mig.
"Øøh... Instagram..?" Sagde han så.
"O...okay.." fik jeg fremstammet. Jeg vidste jo nyheden skulle ud inden onsdag. Altså i overmorgen! Men det var en skræmmende tanke for mig, at flere hundredetusinder fans ved, at Martinus og jeg er sammen... men jeg må bide det i mig hvis jeg vil have Martinus.

Alex gik igen da han kunne se på Martinus, at han ville snakke med mig. Alene.
"Hvad sker der Sophia?" Spurgte han mig da Alex var gået...
Jeg kiggede ned.
"Det er ikke noget vildt! Jeg er bare lidt nervøs ved tanken om alle de mennesker der får det at vide..." sagde jeg roligt til ham. Han kiggede mig ind i øjnene. Tog mig rundt om hovedet og sagde:
"Jeg elsker dig. Jeg vil kun det her hvis du er med på den. Vi kan godt droppe, at du skal med. Du behøver ikke hvis du ikke har lyst skat..." han smilede beroligende til mig.
Jeg nikkede ivrigt:
"Men jeg vil gerne med!" Grinede jeg. Han åndede lettet op.
"Sikker?" Han skulle lige være helt sikker.
"Ja!" Råbte jeg og han kyssede mig.
"Kom nu turtelduer! Klokken ringer om lidt!" Råbte Marcus.
Martinus smilede drillende  til Marcus og kiggede derefter på mig igen.
"Jeg mente hvad jeg sagde i går. Det med, at jeg elsker dig, men jeg vil have, at du er tryg og glad Sophia!" Sagde Martinus imens jeg druknede i hans perfekte ansigt og kastanje brune øjne.
"Jeg kan ikke være andet end tryg når du er ved mig!" Sagde jeg.
Martinus smilede og vi gik hånd i hånd ind til klassen..

_______________________
Jeg håber ikke det hele bliver for sukkersødt! I må sige til hvis jeg skal prøve at gøre noget anderledes!<33 Vi ses i næste afsnit Gn<3
*forestil jer at billederne der ikke er Martinus er ham;)