Together - Marcus og Martinus [AFSLUTTET]

Kapitel 60. "Er du forelsket i Martinus?"

Vi sad ved det store bål. Klokken var vidst omkring 10 om aftenen. Hele klassen sad her. Jeg sad jo selvfølgelig ved siden af Martinus. Jeg kunne mærke Julies blik på os hele tiden. Som i hele tiden. Hun stirrede nærmest på Martinus og jeg. Martinus havde ikke opdaget noget. Drenge opdager heller aldrig sådan nogle ting...

Da Martinus kyssede mig vendte hun hovedet mod jorden. Jeg blev nødt til at snakke med hende. Jeg trak mig fra Martinus. Han så helt skuffet ud. Sødt. Jeg listede bagom lærerne og tog hende med op. "Vi skal lige snakke" hviskede jeg. Jeg kunne mærke, at hun ikke var meget for det, men hun fulgte alligevel med.

Vi gik op på vores værelse. "Julie.. nu spørger jeg dig ligeud. Er du forelsket i Martinus?" Sagde jeg. Hun kiggede ned. "Ja eller nej" fortsatte jeg. Hun var bare stille. Jeg skulle lige til at gå da hun åbnede munden. "Ja... men det er kun efter, at du har lært ham at kende.." mumlede hun. Næsten uforståeligt. "Hvad mener du med det?" Spurgte jeg hende. "Jo altså... du har ligesom fået ham til at åbne op eller sådan ja... altså du troede jo bare Marcus og Martinus var egoister osv, men så blev du venner og kærester med dem og nu kan jeg så bare se hvor fantastisk han er" svarede hun. En lille tåre løb ned af hendes kind. "Men Julie du kan ikke være forelsket i ham når han min kæreste. Det er bare mærkeligt." Svarede jeg blidt. "Jeg skal prøve, men så skal han også lade være med at være så pisse sød og flot" grinede hun forsigtigt.
"Det kan jeg desværre ikke love dig" grinede jeg til hende. Jeg kunne mærke hun blev lidt afslappet.

Der var jo nogle enkelte piger fra klassen som var fan af drengene. Ikke på denne der crazy måde,  for de går jo i klasse med dem, men de hører deres musik og følger dem osv.

Jeg havde altid været udenfor sammen med Isa. Som de piger der bar synes de var egoister og irriterende drengene. Nu er vi jo så endt som deres kærester. Mærkeligt nok haha..

Vi gik tilbage til bålet. Jeg hørte at de sad og snakkede. Vi gik tættere på og så kunne jeg høre, at det var martinus der var i gang med at fortælle alle hans dårlige jokes. Typisk ham.. jeg synes ikke rigtig de var sjove mere. Han havde ligesom fortalt dem 1000000 gange til mig. Og så vi de platte, men det var jo hans humor.
Alle sad faktisk og grinte, især Marcus. Men han sagde jo også altid, at Martinus var så sjov. Jeg satte mig ved siden af Martinus og Julie gik over ved siden af mia igen.

23.00
"Nu skal alle gå i seng. Det er den sidste mat herude så få nu sovet tidligt!" Råbte Mette vores klasselærer. Vi rejste os alle og gik ind på værelserne.

En halv time senere lå jeg i ske med Martinus. Igen...
______________________________
Jeg har fem dage tilbage så er der sommerferie. Wow jeg glæder mig! 🙏🏼😍❤️