Do you remember {1D}

Don't you dare do it!?

Niall's synsvinkel:
Jeg greb fat i Amy's arm. "Du vover på at gøre det" sagde jeg med tåre i øjnene. "Niall" sukkede Amy. "Hvorfor må jeg ikke når du præcis gjorde det samme for 2 år siden" sagde hun. "Amy, jeg holder af dig, og jeg klarer ikke at vores forhold falder mere fra hinanden end det allerede er" sagde jeg. Hun trak sin arm til sig. "Det har du ødelagt" vrissede hun. Hun gik ud af arenaen, og smækkede døren. Jeg gled ned af muren, og kiggede op for at prøve at holde tårerne inde. Jeg rystede på hovedet over mig selv. Jeg var en idiot jeg skulle lade hende følge hendes drømme, men jeg var bange, jeg havde allerede fucket det op 1 gang, jeg gør det ikke igen.
Amy's synsvinkel:
Jeg styrtede ud af døren, og hen mod bussen, jeg prøvede at tørre mine kinder undervejs, men der blev taget i min arm, og to stærke arme lagde sig om mig. "Han bliver god igen" hviskede Zayn, og nussede min ryg. Jeg gengældte hans kram, og lod hans duft flyde igennem mine næsebor. "Ja, men hvorfor kan han ikke bare være glad på mine vejen i stedet for" græd jeg. "Han er bange Amy, du er hans bedste veninde, han vil ikke af med dig" sagde han. "Jeg vil heller ikke af med ham, men jeg vil gerne følge min drøm" sagde jeg. "Jeg forstår, og jeg hepper på dig" sagde jeg. Jeg fnist lidt. "Tak Zaynie-muz" sagde jeg. "Alt for dig Amy-pigen" sagde han, og tørrede mine øjne med hans tommelfinger. "Op med humøret, det skal nok gå" sagde han, og kyssede mig i panden. Jeg smillede skvæt til ham, og nikkede. Han nussede min kind. "Vi ses i aften"sagde han, og gik ind i arenaen. Jeg gik ind i bussen og tog min kufferter, og kiggede rundt, hvor ville jeg savne at leve omkring 5 drenge, og især min Nialler. Jeg tørrede mine øjne igen, og gik ud af bussen. Jeg havde 3 timer tilbage, til jeg skulle mødes med Simon. Jeg sukkede, det at ikke sådan her jeg havde regnet med at afslutte turen med Niall.