Do you remember {1D}

6 months.

Niall's synsvinkel:
Amy havde været indlagt lidt længere ind vi rent faktisk havde troet. I starten blev der sagt 2-3 måneder, hvilket lød rimeligt eftersom vi alle var klar over at hun havde nogle personlige problemer. Men det der er i det er at der nu er gået 6 måneder, der går nok 2 uger til vi har 4-5 dags fri hvor jeg har tænkt mig at flyve hjem til hende, men jeg er ikke sikker på om jeg overhovedet må se hende. Hun havde skrevet noget på Twitter 3 gange til sine fans. Hun sætter virkelig stor pris på dem, og tro mig de er alle sammen kede af det. For da de fandt ud af at hun ikke svarede begyndte de at skrive til os. Jeg har svaret på en del beskeder om at hun var okay, men der var bare flere ting hun gerne ville have snakket ordentligt ud. Harry havde skrevet noget med at han også var frygtelig ked af det, men hun klarer sig, og det hele skal nok blive bedre. Jeg havde faktisk taget et screen-shot af det sødeste tweet.

@Melanie672: Hearing about my idol like that hurts, so please leave her alone, she dosen't deserve this at all!

Hun havde også postet et billede fra Amy's M&G hvor hun kyssede hende på kinden. Amy havde altid været et af de sødeste mennesker på jorden, hvordan hun nogensinde er endt hvor hun er forstår jeg ikke. Ja? Hun kan måske være højlydt nogen gange, men sådan er Amy bare. Hendes mor havde skrevet flere gange til mig om at de puttede en ekstra måned på og hun var helt sikker på at det var Harry der havde kørt hende psykisk ned, men tvært imod tror jeg Harry er den eneste der faktisk har holdt hende fra at falde, hvis man kan sige det sådan. Jeg havde helt ondt af Amy, for hvad var der at lave på sådan en klinik?
Amy's synsvinkel:
Line rakte mig min taske med mine personlige ting. Jeg fik mit ID og diverse ting. Jeg trak hende ind i et kort kram. ''Tusind tak for snakken de sidste 6 måneder'' sagde jeg. ''Det var så lidt'' svarede hun. Jeg gik med faste skrid ud af bygningen. Jeg følte lidt det hele gik i slowmotion da jeg åbnede døren og den varme sommer luft ramte min hud. Jeg havde ventet på øjeblikket de sidste 6 måneder. Nu var det hjem og pakke. Jeg skulle til Amerika. Justiii. Haha, omg jeg savner den skøre dreng, jeg kunne virkelig godt bruge noget ordentlig underholdning. Altså Line er ekstremt sød og sådan, men hun ved for meget om mig, det er lige før det er uhyggeligt. Jeg steg ind i min bil og fandt min elsket mobil frem.

@AmyGreen92: Freedom, fuck yeah! See ya in 2 days Justiii ;) @justinbieber

Jeg gik ind i kontakter og fandt Harry, jeg ringede ham op, jeg savnede virkelig hans stemme. ''Det' Harry" lød det fra den anden ende. ''Well, well, well, hallo Mr.styles" sagde jeg med min mest mandige stemme. ''Uhm? Okay'' sagde han forvirret. ''Tjekker du aldrig hvem der ringer'' grinte jeg. ''AMY!'' Fangirlede han. ''Jeg ved godt du er min største fan og alt det der, men styr dig lige lidt'' sagde jeg. ''Stadig gamle Amy'' mumlede han. ''Haz-Baz, nu syntes jeg lige vi holder, jeg er et helt nyt menneske'' grinte jeg. ''Fuck" mumlede han. Jeg grinte højt. Okay pepz, sit down, nu skal jeg fortælle jer en historie. En dag da Harry og jeg kedet os som pesten, gik vi på Nerflix og fandt en film der hedder Missing og jeg advarer jer, den er nasty as fuck. Den handler om den her overvægtige pige som er bare en smule syg i hovedet. Hun er ret misundelig på en pige ved navn Rachel, så hun kidnapper hende og dræber hende på en ulækker måde. Hun tager først kvælertag på hende, men lige inden hun dør savler hende den sindssyge Rachel i hovedet, med slim, fy for den da, nå men Caroline som den sindssyge pige hedder, bliver ved med at sige at hun er et nyt menneske. Adr. Jeg råder jeg til ikke at se den. ''Jeg elsker den film'' sagde jeg. ''Nej, dem var nasty'' sagde han bestemt. ''Nøj, hvor er det dejligt at høre din stemme igen'' indrømmede han efter noget tid. ''I lige måde Hazza'' sagde jeg med et stort smil. ''Jeg ringer senere, okay'' sagde han alvorligt. ''Okay, men på Skype så kan alle drengene være med, oh og lad det være en hemmelighed'' sagde jeg. ''Okay prinsesse, vi ses'' sagde han og lagde på. Måske lidt dumt jeg havde skrevet på Twitter men hvis de havde travlt var der ingen det tjekkede det alligevel. Jeg startede min bil og kørte i retningen af min lejelighed. Jeg måtte skynde mig inden alle paparazzierne kom stormende.

***

Amy: Uhm? Hvor varmt er det i Atlanta?

Justin: Babe, stop, der er dobbelt så varmt som i England.

Amy: Well, så ser det ud til der skal shoppes i dag, haha!

Justin: God idé.

Jeg gik alligevel rundt i midt London så hvorfor ikke bare få købt en masse shorts og alle de andre ting jeg nu fik brug for. Justin og jeg havde ikke det hinanden i 9 måneder, vi havde allerede aftalt at vi skulle mødes for langtid siden, men så blev jeg indlagt, så vi udskød det. Nå men jeg startede som altid i Topshop, fordi der er mega sejt der, ja, nemlig sejt. Drengene havde været ekstremt glade for at jeg var okay igen. Det havde været ekstremt dejligt at snakke med dem alle, og vi blev enige om at mødes snart. Jeg drejede rundt om hjørnet og gik lidt længere ned ad gaden, da jeg så 2 velkendte drenge. Jeg gik en smule tættere på. ''Braaaaaad, Jammmiiiie'' hvinede jeg da jeg kom tættere på. De vendte sig rundt og hvinkede kraftigt til mig. Jeg trak dem ind i et kram. ''Langtid siden'' sagde jeg. de gjorde sig begge enige og gav mig elevator blikket. Brad rykkede en smule tættere på mig og rakte James hans telefon. ''Selfie time'' grinte han. Jeg fniste kort. Brad havde aldrig været særlig høj, men højere end mig så det var fint. Han kyssede min kind og jeg lukkede øjnene. Jeg lignede sikkert en der nød det, som om vi var i et forhold, men whatever han havde alligevel altid betydet ekstremt meget for mig. Jeg fik taget et billede med James, og vi udvekslede numre. Jeg tvang dem begge til at sende billederne til mig og vi fik sagt farvel. Mine dejlige drenge.