Do you remember {1D}

Brits2014.

Amy's synsvinkel:
Vi sad rundt om det runde bord til Britaward der lige var gået i gang. Jeg sad mellem Harry og Niall. Det var så surrealistisk at tænke på jeg skulle på en form for lukket klink i morgen. James satte sig mellem Niall og Liam. James er vært by the way. ''Hvem af jer var først til at besøge Justin i fængslet?'' spurgte han. Niall grinte højlydt. ''Var det dig Niall?'' spurgte han. Han rystede på hovedet. ''Nogle gode råd Louis?'' spurgte han. ''Uhm.. Forbliv stærk og bliv ved med det du gør'' svarede Louis. ''Nej, han skal da ikke blive ved med at gøre som han gør! Det var da det værste råd ever Louis'' sagde James. Jeg grinte lidt. ''Hvad med dig smukkeste Amy Green?'' spurgte han. ''Ja?'' svarede jeg. ''Nogle gode råd'' spurgte han. ''Så længe han bliver væk fra fængslet går det nok'' svarede jeg. Hele salen grinte lidt. ''I er virkelig gode til at give råd her over'' sagde James en smule fortabt. Jeg blinkede til ham. ''Vi holder en kort pause, senere skal Beyoncé og Bruno Mars optræde, vi er straks tilbage'' sagde James. Jeg klappede kort. James flyttede hans stol hen til mig. ''Hvordan går det?'' spurgte han. Jeg grinte kort. ''Taget i betragtning af at jeg var tæt på at dø så fint'' svarede jeg med et smil eftersom det ikke skulle lyde så seriøst. ''Er du klar til at præsentere drengene?'' spurgte han. Jeg nikkede hurtigt. ''Absolut'' svarede jeg med et smil. ''Godt'' sagde han og klappede mig på skulderen for at gå videre. Jeg tog en lille slurk af mit rødvin og kiggede rundt. ''Jeg går lige på toilettet'' sagde Harry. Jeg nikkede. Summende i O2 arena bredte sig, sådan var det hver gang under reklamerne. Jeg spiste det sidste på min tallerken og drak lidt af mit rødvin. I aner ikke hvor meget jeg egentlig havde lyst til at bryde sammen hele tiden. Niall satte sig lidt tættere på mig. ''Er du okay?'' spurgte han. Jeg nikkede kort. ''Jaer'' mumlede jeg. Jeg var så tæt på at knække. Han nussede min ryg. ''Jeg går lige på toilettet'' sagde jeg. Niall nikkede. ''Pas på dig selv'' sagde han. Jeg smillede kort til ham og gik backstage. Jeg skulle ikke på toilettet, men bare gøre klar til at præsentere Global Succes Award. Flere mennesker smillede til mig. Jeg ville ikke have at alle skulle have ondt af mig bare fordi jeg havde taget nogle forkerte valg i mit liv. Jeg fik rakt et stykke papir. ''Vi siger til når du må gå'' sagde damen og smillede venligt til mig. ''Okay'' svarede jeg med et lille smil på læben. Jeg havde haft de sygeste humørsvingninger på det sidste. Jeg tog et par dybe indåndninger. ''10 sekunder'' råbte flere mennesker i munden på hinanden. Jeg mærkede kvalmen stige mig til hovedet. Damen lavede tegn til at jeg måtte gå. Jeg tog det første skrid efterfulgt af endnu et. Til sidst var jeg der hvor jeg skulle præsentere vinderen. Der spillede en video på skærmen af drengene, men den sluttede ret kort efter. Jeg smillede stort. ''Jeg har været så heldig at få lov til at præsentere den her pris for min bedste venner, jeg har været så heldig at have været med dem på Tourné det sidste års tid'' sagde jeg og holdte en lille pause. ''Vinderne er One Direction'' sagde jeg. Der kom noget musik, folk klappede og alle drengene bortset fra Harry kom op. Jeg fik krammede dem alle og overrakte dem deres Brit for derefter at træde lidt væk. Liam spurgte efter Harry, men der skete intet. De fik takket diverse mennesker da Harry kom løbende. ''Undskyld jeg skulle lige tisse'' sagde han. Jeg fniste lidt. ''Uhmm.. Tusind tak'' sagde han ret usikkert. ''Hvad har vi vundet?'' Hviskede han til de andre men mikrofon var lidt for tæt på hans mund så man kunne sagtens høre ham. Der lød en kort summen rundt i salen. Han fik takket færdig og vi satte os ned på vores pladser igen.

***

Det var senere, faktisk en del timer senere. Jeg sad til afterparty'et, men helt ærligt havde jeg bare bundede den ene drink efter den anden. Jeg var helt væk på den måde forstået at jeg var lidt for fuld, hvilket ikke gav mig mindre lyst til at græde. Jeg tog min håndtaske og rejste mig. Jeg tog min røde plastik kop og gik udenfor. Jeg kunne næsten ikke gå på mine egne ben. Jeg vaklede hen ad en tom gade i London, aldrig noget godt tegn, men jeg var ikke bange. Jeg tog min højhælede sko af, og vaklede nu bare rundt i min Dolce & Gabbana kjole Dellan havde puttede mig i. Jeg gik med hånden op ad muren, jeg mærkede tårerne presse på. Jeg havde ærlig talt regnet med at alkohol ville gøre mig bare en smule gladere. ''Amy, Amy, Amy!'' blev der råbt. Jeg ingorede alt blitzen der lige pludselig var overalt. ''Amy, er det rigtigt du skal i rehab?'' Spurgte nogen. ''Hvad fejler du?'' deres spørgsmål væltede ud ad munden på dem. ''Er du syg i hovedet'' spurgte en. Jeg stoppede op. De 5 ord sad fast i min hjerne. hvordan i alverden kan han overhovedet tillade sig at spørge om sådan noget. Jeg begyndte at gå igen, men de lod mig ikke være i fred. Jeg prøvede at gå hurtigere og hurtigere, men intet hjalp. Tårerne udviklede sig langsomt til vrede, da en jakke blev lagt over skulderne på mig. Jeg blev presset op ad muren. ''Skrid'' hvæssede Harry og beskyttede mig. ''Kan i ikke se pigebarnet har det svært?'' spurgte han. Han vendte sig om mod mig og trak mig ind i et kram. Jeg brød sammen i hans arme. ''Kom'' hviskede han og tog min sko. Han tog mig op som om jeg var hans lille baby eller sådan noget. Blitzen blev ved lige så voldsomt som den hele tiden havde gjort. Harry gik med faste skrid mod hans bil. Jeg havde slet ikke tid til at tænke på om han overhovedet var ædru nok til at køre, jeg ville bare væk, væk fra det hele.

♬Ah, the night is callin'
And it whispers to me softly, "Come and play"
I, I am fallin'
And if I let myself go I'm the only one to blame♬

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg ved godt det er noget tid siden jeg har opdateret, men har været på lejer hele weekend og havde slet ikke tid til noget Torsdag eller Fredag! Undskyld.
~CamillaAndersen3