Do you remember {1D}

My own thoughts.

Amy's synsvinkel:
At være efterladt til sine egne tanker har aldrig været en god ting, i hvert fald ikke når man hedder Amy Green. Jeg havde ihvertfald tænkt lidt for meget på Brad, eller Bradley som er hans fulde navn. Min gamle skole flirt-ting-noget. Han er med i et band nu med Tristan, Connor, og James alle af dem har altid været mine gode venner. Jeg savner dem faktisk nu hvor jeg tænker over det. Jeg var stolt af vores klasse, ja undskyld mine tanker men det er ligesom det eneste jeg rigtig har. 6 ud af 20 var blevet berømte, ikke helt normalt men ja. Jeg er helt klart den bedste og flotteste af os alle. Jeg keder miiiiiig! Jeg prøvede at sætte mig op. Hvordan i alverden kan en skide flaske vodka gøre det her ved en? Det er slet ikke normalt! Måske skulle jeg have kigget på alkohol niveuet, og hvad alt det andet hedder. Jeg kunne godt mærke stængerne i min næse og nålen i min arm, hvilket gjorde mig bekymret eftersom min største frygt er nåle. Jeg havde sådan lyst til at springe i armene på Harry eller bare løbe et maraton. Jeg hørte døren til min stue gå op, efterfulgt af en masse skrid. ''Hun ser forfærdelig ud'' snøftede Niall. Nå okay, måske kan jeg ikke bevæge mig men jeg har sku da stadig følelser. ''Har hun lagt sådan der i 2 dage nu?'' spurgte Zayn. ''Ja'' svarede en fremmede kvinde stemme, sikkert en sygeplejeske. ''Og hvad skal der så ske?'' spurgte Louis. ''Jo det medicin hun får ind i kroppen skruer vi en smule op for så hun falder hen, så skal hun ligge der i en uge cirka så slukker vi lige så stille for det så skulle hun gerne vågne'' svarede hun. ''Hvis i bare siger farvel en af gangen'' sagde hun og lukkede døren. ''Jeg starter'' snøftede Liam. Han tog min hånd. Tro mig når jeg siger at jeg virkelig prøvede at lukke min hånd sammen om hans. Jeg kæmpede mod mine øjne, ja alt i min krop faktisk. ''Vi ses Amy'' mumlede han og kyssede min pande. ''Vi elsker dig'' snøftede han og slap forsigtig min hånd. Vent? Medicin? Koma? Dafuq? Langsom opfattende for det win... ''Niall'' sagde Louis. Jeg kunne høre en hulken. ''J-jeg kan ikke'' hulkede Niall. ''Niall'' mumlede Zayn. ''Hun er okay igen om 2 ugers tid'' sagde Louis betryggende. Jeg kunne høre han kørte sine fødder hen over gulvet og tættere på. ''Amy-damy'' snøftede han. ''Kom'' mumlede Liam og efter nogle sekunder smækkede døren i. ''Jeg aner ikke om du kan høre mig, men du skal bare vide'' han holdte en lille pause hvilket aldrig kunne tyde godt fra Niall's side af. ''Jeg har elsket dig lige siden, ja, lige siden jeg så dig første gang'' halv grinte han. Lidt ligesom Harry havde gjort. Mine tanker blev langsommere og langsommere. Jeg faldt længere og længere hen, men jeg kæmpede stadigvæk. Jeg blev ved med at prøve at løfte min hånd. Til sidst lykkedes det, men så slukkede alt i min krop, så min arm faldt ned på sengen igen. Komaen var begyndt.
Niall's synsvinkel:
Jeg styrtede efter sygeplejesken. ''Jeg så hende løfte armen!'' sagde jeg for tredje gang og bevægede mig forbi nogle andre patienter. ''Mr.Horan der er ikke noget at gøre'' sagde hun. Jeg stoppede op. ''Ikke noget at gøre? IKKE NOGET AT GØRE?! Det er min bedste veninde vi snakker om her! Der må være noget'' Råbte jeg. Hun vendte sig rundt. ''Hun har bedst af at ligge sådan der i en uges tid, så der er ikke noget at gøre, så er den ikke længere'' sagde hun men bevarede alligevel sin høflige tone. ''I dont give a fuck'' mumlede jeg surt. Hun vendte sig rundt og gik videre. ''Niall'' sukkede Louis og kom hen til mig. Jeg vendte mig beslutsomt rundt og gik tilbage til hendes stue. ''Niall'' råbte Louis efter mig, men jeg kunne se Zayn tog fat i ham. Jeg åbnede døren og kiggede på Amy som så helt død ud. Jeg gik med faste skridt hen til hendes seng, slukkede alle maskinerne omkring hende og tog forsigtigt alle rørene med medicin ud af hende. ''Niall! Er du syg i hovedet!'' råbte Louis og trak mig væk fra sengen. Zayn trak i snoren og lidt efter styrtede en masse læger ind i rummet. ''Er du klar over hvor farligt det er'' spurgte Louis og satte mig på gulvet. Jeg hørte ikke rigtig efter hvad han sagde til mig derefter, jeg havde alt for travlt med at tænke på hvordan Amy havde det.

♬You will not find it in me
Simply because I can't
Wake up and find it in me
I'm in a coma♬