Do you remember {1D}

Goodbye my lover.

(Jeg råder jer til at høre Goodbye My Lover imens i læser)
Niall's synsvinkel:
Amy lagde og kæmpede efter vejret, man kunne ikke putte hende i koma igen, så de havde givet hende noget beroligende, nu galt det kun om held. Hvad i alverden havde jeg dog gjort? I alt min vrede havde jeg kun tænkt på mig selv, men at se hende lide på den måde gjorde bare alting meget værre. Jeg var så bange, bange for at miste hende. ''Amy'' græd jeg og bankede hovedet mod muren. Flere tåre trillede ned ad min kind. Louis lagde en hånd på min skulder. ''Hvis hun dør er det min skyld'' græd jeg. ''Niall, ikke vær så hård ved dig selv'' sagde Louis. Jeg bankede hovedet mod muren engang til. Det var jo sandt det hele var min skyld, jeg skulle aldrig have rørt ved de skide maskiner, jeg havde været så skide dum.
Louis' synsvinkel:
Jeg kan lige forestille mig at se min bedste veninde sådan der, ja, man kunne lige så godt sige Eleanor i mit tilfælde. Selv at se Amy sådan der gjorde ondt på mig, ligemeget hvor dumt det var af Niall, så er det ikke lige det han har brug for at få at vide. Niall tog min hånd væk fra hans skulder, og gik væk fra vinduet ind til Amy's nye stue. Jeg var så bange for hvad han ville kunne gøre ved sig selv men jeg blev nød til at lade ham være. Harry kom løbende hen til mig. ''Hvad er der sket?'' spurgte han forvirret. Jeg pegede bare på Amy. ''Oh nej'' sagde han og lagde begge hænder på ruden. Jeg kunne høre ham snøfte, vi var virkelig blevet til en stor tude gruppe af venner, der var ved at miste den eneste pige i gruppen, ligemeget hvor dumt det lød. Der kom en læge og låste døren op ind til hende. Han gik med langsomme skrid hen til hende og mærkede på hendes puls. Han skrev noget ned på sit papir, og gav hende noget mere beroligende. ''Hvad er der sket?'' hviskede Harry. ''Det syntes jeg Niall skal fortælle dig'' hviskede jeg. ''Vi mister hende, ik?'' spurgte han panisk, ja faktisk næsten konstaterede han det. Jeg trak på skulderen. ''Hvis hun holder op med at trække vejret'' sagde jeg, og satte mig i en stol. Hun gav nogle spjæt fra sig og lægen trak i en snor. 5 læger kom løbende, der blev rullet for og Harry gled ned ad væggen. ''Nu har vi mistet hende'' hviskede han. Jeg mærkede tårerne glide en efter en ned ad min kind.
Zayn's synsvinkel:
''PERRIE! HUN LIGGER OG ER VED AT DØ!'' råbte jeg ind i telefon. ''Du skulle være hjemme nu'' svarede hun og ingorede hvad jeg sagde. ''Ved du hvad? Hvis det skal være på den måde, så hæver jeg forlovelsen'' sagde jeg vredt og lagde på. Harry kom gående med tunge skridt. ''Hvad så mate?'' spurgte jeg bekymret. ''Jeg... Tror Amy er væk foraltid'' snøftede han. Jeg trak ham ind i et kram, jeg kunne se han havde brug for et. ''Jeg kan bare ikke forstå det'' hulkede han. ''Det skal nok gå'' sagde jeg. ''Nej, jeg kan ikke klare det uden hende'' snøftede han. ''Vi giver alle afkald på noget her i livet'' sagde jeg. Han svarede ikke, men græd bare videre. Vi ville have en ødelagt Harry det næste stykketid. ''Jeg vil ikke af med hende Zayn'' sagde han. ''Tro mig, det er der ingen af os der vil'' svarede jeg. Jeg havde lige slået op med Perrie, men den eneste der fyldte mine tanker lige nu var Amy. Jeg håber virkelig at hun er okay...
(VIGTIGT: Den er ikke færdig, så lad vær med at spørg om det)

♬Goodbye my lover.
Goodbye my friend.
You have been the one.
You have been the one for me♬