Do you remember {1D}

Sick?

Amys synsvinkel:
Her de sidste par uger havde jeg haft en voldsom mavepine, men det var ikke noget jeg ikke kunne klare, indtil i dag. Jeg lagde bare i min seng og ømmede mig. Jeg havde ingen anelse om hvad der kunne være galt. Jeg trykkede lidt på min mave, den var helt hård. Jeg gik med langsomme skridt ud på badeværelset. Jeg havde mange tanker kørende i mit hovede. Kræft, hård mave, forstoppelse, bare normal feber, en knude i maven, hvad ved jeg? Jeg forventede i hvert fald det værste. Jeg gik hen til spejlet og kiggede. Min mave var også svulmede en lille smule op? Jeg greb fat i min telefon. ''Det' Niall'' lød det i den anden ende. ''Niall jeg har det ikke vildt godt, gider du komme over? Oh! Og please tag noget is med'' sagde jeg. ''Er på vej'' sagde han og lagde på. Jeg ved ikke hvorfor jeg havde sådan en pludselig træng til is, men det havde jeg. Jeg stod stille i lidt tid, før jeg smed mig ind over toilettet og det strømmede ud af mig. Jeg havde godt lagt mærke til de her ting før, men det var overhovedet ikke så slemt som nu? Jeg hørte døren gå op, og før jeg vidste af det blev mit hår holdt op i en hestehale, så der ikke ville komme bræk på mit hår. Jeg gled væk fra toilettet. ''Tak'' mumlede jeg. Han grinte kort. ''Det var så lidt'' svarede han. Han satte sig ned ved siden af mig. ''Hvad er der så galt med Amy-damy?'' spurgte han. Jeg trak på skulderne. ''Den sidste måneds tid har jeg haft det lidt sådan her, bare meget meget mildere'' svarede jeg. Han nikkede. ''Prøv at mærke på min mave'' sagde jeg. Han lagde hånden på min mave, men fjernede den hurtigt igen. ''Amy?'' sagde han med rystende stemme. Jeg nikkede og bed mig selv i læben. ''Der er noget der sparker inden i dig'' sagde han. Jeg fik store øjne. ''Umuligt'' udbrud jeg. ''Har du haft sex med nogen inden for de sidste 9 måneder?'' Spurgte han. Jeg nikkede kort. ''Harry, men det er i hvert fald 8 måneder siden, hvis ikke 9, og vi brugte beskyttelse'' svarede jeg nægtende, men sandenheden var at jeg var bange. Der var stille lidt, da det gik op for mig. ''Men? Jeg drak jo alt det alkohol, og var indlagt? Kan man ikke dræbe et barn af det?'' Spurgte jeg bekymret. ''Jo, men måske har du været ''heldig'', måske overlevede dit barn'' svarede han. Jeg nægtede at tro det! ''Men, jeg er jo slet ikke klar til at få et barn'' græd jeg. ''Rolig Amy, det er jo overhovedet ikke sikkert'' sagde han og nussede min ryg. ''Jeg syntes vi skal ringe til Harry'' sagde han. Jeg rystede straks på hovedet. ''Han skal ikke vide noget før vi er helt sikre'' fastslog jeg. ''Fint, så tager vi den nærmeste læge'' sagde Niall og rejste sig. Han rakte en hånd ned til mig og hjalp mig op. ''Det giver bare ikke nogen mening? Altså man kan godt se min mave er blevet lidt større, men jeg er jo ikke gravid-tyk? Desuden er det kun den sidste måned jeg kunne mærke noget. Hvis det nu er et barn, aner jeg virkelig ikke hvad jeg skal gøre.
Harry's synsvinkel:
Jeg tjekkede min Twitter. Når vi har ferie, laver jeg ikke så meget. Altså jo, jeg plejer at være i LA, men den her gang ville jeg bare gerne være helt hjemme, tæt ved min familie. Gemma sad overfor mig og smilte. ''Hvad?'' Spurgte jeg. Hun grinte lidt, men rakte mig så hendes telefon.

"Amy green spottede ved lægen, med en hånd på hendes mave?"
Niall Horan og Amy Green blev i middags spottede ved en læge. Amy så ikke ud til at have det for godt, og Niall så meget bekymret ud. Amy havde udover det også hele vejen ind til lægen en hånd på hendes mave. Den så lidt opsvulmet ud? Måske er hun gravid, det er der ingen der ved?

Lød den korte artikel? Gravid? WTF? Jeg gav Gemma telefon igen. ''Får vi så en lille ny?'' Jokéde hun. Hun kiggede op. ''Oh undskyld'' mumlede hun. Jeg rystede skuffet på hovedet. ''Viste du ikke noget om det her?'' Jeg rystede på hovedet igen. ''Så er det sikkert ikke din'' sagde Gemma. Min mor kom ind i stuen. ''Hvad er ikke hans'' spurgte hun. ''Amys muligvis nye baby'' svarede Gemma. ''Amy? Argh, jeg tror ikke lige hun får en baby'' sagde min mor med et smil. ''Hun er en fornuftig ung dame'' sagde hun og gik ud i køkkenet. Jeg sagde ikke et ord, for jeg viste virkelig ikke hvad jeg skulle tro på. Jeg smed min telefon hen ad sofaen. Det kunne ikke passe?! Det måtte ikke passe!