Do you remember {1D}

A weird dream.

Amy's synsvinkel:
"Justin" grinede jeg. Han kilede mig i siden, og kyssede min nak. Jeg tog fat om hans håndled og prøvede at fjerne dem. ''Lad vær'' hvinede jeg, efterfulgt af en hysterisk grinen. Jeg skubbede lidt til ham igen, og hev efter vejret. Han lagde sig ned ved siden af mig. ''Babe, du bliver nød til at styre din kildenhed'' sagde han. ''Pfsssst'' lød det fornærmet fra mig. ''Hvad er dit problem'' sagde jeg, og satte mig op. ''Ikke noget'' svarede han, viklede armene rundt om min mave. ''Jeg har savnet dig'' mumlede han ned i skulderen på mig. Jeg grinte lidt. ''Og jeg har savnet dig''. Han smilede skævt til mig ind i spejlet. ''Du er perfekt'' mumlede han, og kyssede min ryg. Jeg rullede øjne af ham. ''Det skal du sig-''.
''Amy? Amy! Vågn op'' lød det. Jeg tog hovedepuden op for hovedet, og sukkede højt. ''Vi køre snart'' sagde Niall. ''Gå'' mumlede jeg, og pegede på døren. ''Som du vil'' mumlede han, og gik. Jeg kunne ihvertfald høre han gik hen mod døren. Jeg brugte nogle minutter på at tænke min drøm igennem. Hvorfor Justin? Ja det er lang tid siden jeg har set han men alligevel. Jeg smed puden væk, og satte mig op. Jeg kunne godt bruge mere søvn. ''Ja, vi skal gøre det igen'' kunne jeg høre Harry sige på gangen, enten snakkede han i telefon eller også snakkede han med en af drengene. Jeg tog et par shorts på, og en crop top, med en blød cardigan udenover. Jeg lagde noget hurtigt make-up, og gik ud på gangen. ''Godt du kom Amy'' sagde Liam. ''Vi planlægger en ny 1D Day, og vi tænkte på om du ville være med?'' spurgte Zayn. ''Øhm... Selvfølgelig'' svarede jeg. Jeg var ikke helt klar over hvad jeg havde rodet mig selv ud i men det måtte være sjovt når det var sammen med drengene. ''Du ser smadret ud'' sagde Niall. Jeg nikkede. ''Jeg er også pænt træt'' mumlede jeg. Det blev lidt akavet stilhed, okay lidt er måske ikke ordet.... ''Hvor er Georgia?'' endte jeg med at spørge. ''På værelset'' svarede Louis. Jeg nikkede, og gik mod deres værelse. Jeg bankede på døren, og hun åbnede. ''Hey'' sagde jeg med et smil. Hun lignede en der skulle til at besvime. ''H-hej'' stammede hun. ''Skal du med?'' spurgte jeg. Hun nikkede. ''Så kom'' sagde jeg med et smil, og lagde armen om hendes skulder. Jeg kunne fandme ikke få Justin ud af mit hovede, seriøst den dreng var noget af et stykke tape der kunne sidde fast på hjernen længe. Justin, Justin, Justin, jeg må seriøst få ham kidnappet til Japan. Jeg rakte Georgia til Louis. ''Er vi klar?'' spurgte jeg fraværende. Jeg hørte egentlig ikke rigtigt deres svar, men blev så trukket med ud i bilen, men min hjerne var bare fyldt med tanken om Justins fantastiske måde at være på. Damm jeg har problemer.
Niall's synsvinkel:
Amy havde været så fraværende, man kunne se hun tænkte på et eller andet, men hvad var spørgsmålet. Hele vejen havde hun bare siddet og kigget ud af vinduet. Hun plejeder altid at starte en akavet samtale, som altid ender i grin. Jeg fik øjenkontakt med Liam, og på en eller anden mærkelig måde fik jeg spurgt ham om hvad der var med Amy, men han trak bare på skulderne. ''Så Georgia, hvordan går det med skolen?'' spurgte jeg. ''Meget godt'' svarede hun med et smil. ''Det lyder godt'' sagde jeg. Louis smillede til mig. Han kunne nok godt mærke den akavet stilhed. Amy trak sin mobil op af lommen. Jeg kunne se hun fandt Justin-baby i hendes kontaktbog. Hun havde altid kaldt folk alle mulige forskellig ting, kunne hun ikke lide personen kaldte hun altid personen et eller andet skæls ord. Måske sad hun og tænkte på ham? De havde trods alt ikke snakket sammen i et par måneder, eller ihvertfald ikke set hinanden i et par måneder. Nogen gange kunne jeg godt ønske det var mig hun savlede over, og savnede.

♬That nothing's ever out of reach so dream, dream, dream, dream♬