Do you remember {1D}

I wondered.

Amy's synsvinkel:
Jeg vågnede op i armene på en træt Liam, selvom jeg næsten blev voldtaget i går kunne jeg ikke lade vær med at smile over hans ansigt. Jeg gled forsigtigt ud af hans greb, og bevægede mig ind på mit eget værelse, jeg ville vaskes da jeg stadig kunne mærke hans berøring på hele min krop. Jeg skyndte mig at tænde vandet, og vaskede hele min krop. Jeg slappede lidt mere af, og begyndte at synge min sang Madhouse (Vi siger bare lige det er Amy's sang) jeg kunne godt lide den sang, der var mange sætninger der beskrev mig, f.eks Music is my drug, for jeg elsker musik mere end noget andet, og det har jeg altid gjort, det har altid fået mig væk fra de triste tider, og gjort mig glad igen. Det er også derfor jeg er Directioner, mange af deres sange er ret lalle glade, og de har altid fået mig til at smile, selv når jeg troede min verden var ved at brase sammen. Jeg åbnede øjnene, og så ham, jeg lavede et lille hop, og var tæt på at glide. Jeg rystede på hovedet, og fandt et håndklæde. Jeg tørrede min krop, og fandt noget undertøj. Jeg besluttede mig for at pakke lidt, da vi skulle videre i aften. Jeg fandt det tøj jeg ville have på, og gik ned i lobbyen, hen til det sted hvor der var morgenmad. Drengene sad med morgen hår, og overgloede mig da jeg kom ind i restauranten. Jeg kiggede ned i jorden, og gik hen til buffeten. Jeg smurte min bolle, og tog lidt yoghurt, og satte mig så over i hjørnet. Jeg kunne se Harry 'slå' lidt til de andre, og lige pludselig rejste de sig, og kom i mod mig. Skønt, mærk ironien. ''Hejsa'' sagde Zayn. Jeg lavede et nik med hovedet. De begyndte at snakke og pjatte som de plejeder. Harry lagde hans hånd på min. ''Er du okay?'' hviskede han. Jeg nikkede. Jeg kunne mærke Niall's blik brænde fast på vores hænder. ''Jeg spekulerede på om du gad at tage med mig til en tatovør i dag?'' hviskede jeg, og ignorerede Niall's blik. Han kiggede mærkeligt på mig, men nikkede så efter noget tid. Jeg spiste videre, og ignorerede snakken der fløj hen over hovedet på mig.
Harry's synsvinkel:
Jeg var overrasket over Amy's idé om en tatovering, men hvad kunne jeg gøre, pigen er 19, hun bestemmer selv, og desuden skulle jeg nødig snakke. Jeg bankede på hendes dør, og åbnede den. ''Skal vi komme afsted?'' Spurgte jeg. Hun tog sin solbriller, og nikkede. Paul, Rocky, og nogle andre vagter skulle følge os der hen, eller i hvert fald ned til bilen, for det vrimlede med fans. Amynators, og Directioners. Hun lukkede døren, og låste den. Jeg lagde armen om hendes skulder, og vi gik ned i lobbyen sammen, hvor Paul, og de andre samlede sig om os, vi gik ud af glas døren, og alle skreg højere end før. ''Er du klar'' hviskede jeg i øret på hende. Hun nikkede, og kiggede op på mig med et smil. Hun gav mig et hurtigt kys på kinden. ''Tak'' sagde hun. Jeg nikkede med et smil. ''Alt for dig'' sagde jeg. Det var lidt som alle skrigende blev lukket ude et sekund. Vi fortsatte hen mod bilen, og jeg syntes personligt selv at det gik rimelig godt. Senere ville jeg snakke med Amy om overfaldet, men ikke lige nu hun virkede så glad.