The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

N I T T E N

Katrines synsvinkel

Filmen gik igang. Martinus sad allerede tættere på mig. Gysere var tydeligvis ikke hans ting. Han klyngede sig allerede til mit ærme, og den var kun lige gået i gang. hans hånd lå på min underarm. Hans fingre borede sig ind i min hud. det gjorde næsten ondt, men jeg sagde intet. Hvis han var bange, skulle han ikke sidde og have det skidt. 

"Er du bange?" spurgte jeg.

"Gysere er bare ikke min ting," sagde han, inden han skreg og gemte hovedet i min skulder. Jeg kom til at grine. Det var ligefrem komisk, at det det mellem os var drengen, der var hunderæd, mens jeg bare sad helt chill og grinede af, at Pennywise åd børnene. 

"Hvordan kan du bare grine, når han æder de små børn?" spurgte han angst. "Er du normal?"

"Nej, men du er en tøsedreng!" grinede jeg.

Han slap mig og satte sig demonstrativt med armene over kors. han stirrede direkte på skærmen, prøvede alt det, han kunne, at lade som om han ikke blev påvirket af det, der foregik på skærmen. Men det holdt ikke ret længe. Efter mindre end fem minutter skreg han igen og kastede sig med hovedet først ned i madrassen på sengen. Jeg fik totalt grineflip. Jeg kunne slet ikke styre mig. Jeg var nødt til at pause filmen. Jeg kunne umuligt følge med, når han var langt mere underholdende end en klovn, der æder børn. 

Bump... jeg faldt ned fra sengen. Jeg lod ikke mærke til det, fordi jeg bare holdt mig for maven og skreg af grin. jeg kunne slet ikke stoppe igen. Det var simpelthen bare for sjovt, at han skabte sig på den måde. Jeg kunne slet ikke tage mig sammen.

"Hvad laver du nede på gulvet?" spurgte han undrende, men begyndte hurtigt at grine. "Faldt du ned?"

"JA!" grinede jeg.

"Jeg lod ikke engang mærke til det," grinede han og rejste sig. Han tog fat i mig og prøvede at rejse mig op, men det endte med, at jeg trak ham med ned, og han endte oven på mig. I første omgang grinede vi af det, men efterhånden forstenede stemmerne, og han kiggede ned på mig. Vores øjne mødtes.

"Du ligger oven på mig," sagde jeg. Mega dum kommentar. Det var jo totalt obvious. 

"Ja, det gør jeg jo," svarede han. Hans øjne undersøgende mit ansigt. Nærstuderede det hele. Hver en lille trækning. Jeg gjorde det samme. Fandt hans ansigt utroligt kønt og tiltrækkende. Hans øjne var som mørke diamanter. De havde et skær over sig, jeg ikke havde lagt mærke til før nu. Hans smil var sødt. Det havde jeg set i klassen, men helt tæt på så jeg alle de små detaljer. Hans øjenbryn form. Hans læbers kurver. Hans øjnes trækninger. Han var perfekt. 

"Undskyld," sagde han og trak sig. Han kravlede af mig. Han skyndte at rejse sig op. Stak sin hånd frem mod mig. jeg tog den tøvende og lod ham hale mig op fra gulvet. 

"Tak," mumlede jeg. 

"Jeg tror bare, vi skal gå i seng," sagde han og vendte sig om. Han trak dynen til side og begyndte at klæde sig af. Jeg nikkede bare. Trak bukserne af, men kom så i tanker om, at jeg ikke havde noget nattøj.

"Kan jeg måske låne en hættetrøje eller en lang T-shirt?" spurgte jeg.

"Nårh ja, du har ikke noget nattøj." Han gik hen i skabet og fandt hurtigt en trøje. Han kastede en hen til mig. Jeg greb den med nød og næppe. Det at gribe ting var ikke en af mine talenter. "Jeg har en ekstra tandbørste, du kan få."

"Er den brugt?"

"Nej."

"Okay."

Martinus åbnede døren og gik. Formodentligt ud på badeværelset. 

●●●

Uf, luften mellem dem er vist ikke så god lige nu...

Hvad mon de gør ved det lille uheld, der lige skete?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

 - Mathilde <3