The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

S Y V O G T Y V E

Martinus' synsvinkel

"Har du lyst til at gå ud med mig?" spurgte jeg hende. Natalie kiggede overrasket på mig.

"Mener du det?" spurgte hun. "Jeg troede, du var vild med Katrine, siden hun var hjemme hos dig i går?"

"Nej, slet ikke. Vi skrev bare opgave. Plus, du er jo sammen med Danny igen."

"Er du sammen med Danny!" udbrød en af pigerne lidt for højt. "Han er et fucking svin!"

Jeg vendte mig mod den pige, der havde lavet udbruddet.

"Har du mødt ham?"

"Ja, flere gange, når han skulle komme og hente Katrine. Når hun kiggede den anden vej, lagde han altid an på os en efter en."

Præcis, som jeg havde forestillet. Mine tanker var ikke forkerte, og Katrine var på vej ned i suppedasen. Hun kunne simpelthen bare ikke se, at han var et svin. Det virkede ellers, som om det var ret tydeligt, at han var en idiot, men hun lod vist bare, som om det ikke eksisterede. 

"Hun har også altid benægtet alt, vi sagde til hende om hans adfærd," fortsatte pigen. "En af pigerne, som ikke går i klassen mere, hun gik faktisk ud, fordi han begyndte at chikanere hende og sige, at han ville have sex. Hun flyttede, fordi hver gang hun så Katrine, mindede det hende om Danny."

Det var faktisk virkeligt slemt. Danny var jo helt fra den. Han kunne da umuligt være normal. 

"Ved I, om der er noget galt med ham i hovedet?" spurgte jeg eftertænksomt.

"Kun, at han er ekstremt kontrollerende, og at han spinder Katrine ind i sine lege hele tiden, så hun kun ser den blinde vinkel."

Natalie smilede nervøst til mig. Hun var ikke komfortabel ved hele situationen. Hun havde tydeligvis også kendt Danny, og jeg ville vide mere, end der blev sagt.

"Natalie," hviskede jeg. "Du kender Danny, gør du ikke?"

"Jo," svarede hun. "Jeg kendte ham før Katrine. Hun mødte ham gennem mig. Jeg havde et seksuelt forhold til ham, og han var et diktatorisk røvhul."

"Styrer han Katrine?"

"Fuldstændigt. Hun var forblændet af ham samtidigt, så det var nemt for hende at styre ham."

Jeg nikkede. Det forklarede en hel del om, hvorfor hun ikke kunne se alle de tydelige fejl, Danny besad. Han måtte være fra en anden dimension. Noget, der ikke var rigtigt menneskeligt, hvis han bød hende de ting, de fortalte mig. 

"Hvad skal vi gøre?" spurgte jeg pigerne.

"Ingenting," svarede Natalie. "Lad hende selv opdage, hvordan han er. Lad hende selv opdage, at han er hende utro - og har været det meget i fortiden. Vi andre har prøvet at tale hende til fornuft, og hun lyttede ikke."

"Hun lyttede heller ikke til mig i går," sukkede jeg.

"Kom I op at skændes?"

"Ja, om Danny. Hun fløj ud af døren, og en time senere stod hun i forhold med ham."

"Wauw... hun er da bare ikke for klog..."

Det måtte jeg desværre give Natalie ret i, selvom jeg dog måtte sige, at det ikke var intelligensen, der fejlede noget. Jeg var sikker på, at Katrine egentligt bare var bange for at indrømme, at hendes dømmekraft havde svigtet, og at Danny ikke var perfekt. Hun var bange for, at det billede, hun havde af ham, ville blive ødelagt. Og det var forståeligt nok. Det var aldrig sjovt, når ens kæreste havde været en utro - det kunne jeg nemt skrive under på.

●●●

En pige gik ud af klassen på grund af Danny?

Kan man virkeligt benægte virkeligheden så meget, som Katrine gør?

Hvorfor tror I, hun ikke tør se sandheden i øjnene?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3