The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

S E K S O G H A L V T R E D S

Maraton 3/10

Martinus' synsvinkel

"Hvad?" råbte jeg og skubbede mig selv op at sidde i sengen. Egentligt burde jeg tage den med ro, men det kunne jeg ikke, når tingene var fucket så meget op. "Er hun blevet anholdt?"

"Hvorfor tilstod hun?" sagde Marcus. "Det skulle hun jo ikke!"

"Det hele kommer jo til at ende i retten."

"Tror du, Katrine kan redde hende?" spurgte Marcus. "Hun var jo med, men hun blev voldtaget af Danny. Danny havde voldtaget flere. Måske kunne vi skaffe Erin til at vidne. Og Mellissa."

Marcus var allerede i gang med at planlægge hele den retssag, som ikke engang var aktuel endnu. Sammensatte alle de muligheder der var for at kunne slippe uden om, at nogen af os kom i fedtefadet eller i spjældet. Natalie sad ikke godt i det lige nu. Hun stod faktisk til at få en straf for det mord. Katrine ville måske heller ikke gå fri.

"Vi er nødt til at gøre noget, Marcus. Jeg ved godt, vi ikke burde, når vi har en karriere, vi burde passe, men vi kan ikke lade de to piger tage hele skraldet for det."

"Det ved jeg godt. Måske skulle vi tage fat i far og fortælle ham, hvad der er sket, så vi kan få bragt alt det her i orden."

"Måske skulle vi ringe til Katrine og bede hende komme herud. Hun er jo heller ikke blevet tjekket for, om der er sket noget med hende efter voldtægten. Det burde hun." 

Marcus tog mobilen frem, begyndte at taste. Jeg blev rastløs. Jeg ville vide, hvad han sad og skrev. Også selvom det ikke kom mig ved. Det var sikkert til Katrine, men jeg ville vide det. Jeg ville rejse mig, selvom jeg ikke kunne og stjæle hans mobil, så jeg kunne læse det. 

"Er det her godt nok?" spurgte han og vendte den mod mig. Jeg kiggede åndssvagt på ham.

"Marcus, jeg må jo ikke læse på en skærm," svarede jeg. "Eller rettere jeg kan faktisk ikke se bogstaverne, fordi mit syn er så sløret."

"Undskyld, Martinus. Jeg glemte det helt, du ikke kunne se det. jeg skal nok læse det højt for dig," sagde han og rettede sig op på stolen, inden han begyndte at læse. "Katrine, jeg har lige læst din besked om, at Natalie har tilstået. Jeg ved, du sikkert er helt ude af den. Kan Martinus og jeg lokke dig ud på hospitalet, så vi kan snakke om, hvad vi skal gøre? Håber, du svarer hurtigt!"

"Det er fint, bare send det så hun kan se den hurtigt!"

Marcus trykkede på skærmen. Den var sendt. Nu var det bare at vente på, at Katrine svarede. Jeg håbede ikke, hun var gået helt nedenom og hjem efter, at Natalie havde tilstået. Det havse hemt sikkert ikke været sjovt. Mon Katrine havde høstet op med hele historien til betjenten? Det vidste ingen...

Alt, vi kunne gøre, var at vente og se, hvad Katrine svarede. Jeg håbede virkeligt det bedste for hende. Og Natalie.

●●●

Jamen dog, nu vil de også blande deres far ind i det...

Ender der hele mon med en retssag?

Fortæller Katrine sin side af historien?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3