The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

T R E O G H A L V T R E D S

Katrines synsvinkel

"Så er der kaffe," annoncerede jeg, mens jeg kom ind med en brandvarm kande. Jeg placerede en kop på bordet foran ham og hældte forsigtigt op. Prøvede at få det hele til at se ud, som om jeg var fattet men ked af det.

Jeg satte mig i sofaen over for ham ved siden af Natalie. Det her skulle bare overstås. Den betjent kunne ikke komme hurtigt nok ud af døren. Han skulle ikke lugte lunten af, hvad der var foregået. Hvis han gjorde, ville både Natalie og jeg være på spanden. Hun kunne blive anklaget for mord. Jeg ville blive erklæret medskyldig. Min mor ville blive utroligt gal. Skuffet. Hun ville sikkert aldrig snakke til mig igen. Jeg ville blive sendt hjemmefra. Efterladt. 

"Katrine," startede betjenten og tog en tår af sin kaffe. "Du var jo kærester med Danny. Ved du noget om, at han måske havde nogle fjender, der ønskede ham død?"

"Nej," svarede jeg. "Danny var ikke en, der havde mange fjender. Ikke så vidt jeg ved, men han fortalte mig heller ikke ret meget om noget."

"Så du kendte ham ikke specielt godt?"

"Det ved jeg faktisk ikke, hvad jeg skal svare til. Danny og jeg kendte hinanden gennem flere år, men den senere tid fandt jeg ud af en masse ting om ham, som han havde gemt for mig bag en falsk kærlighed."

"Hvad fandt du ud af?"

"Han havde været mig utro. Jeg var knust. Meget knust."

"Kender du den pige, han var dig utro med?"

"Ja, hun hedder Mellissa og bor i Trondheim. Ligesom ham selv. Måske er det en god ide at opsøge hende, selvom jeg tvivler på, at hun har haft noget med det her mord at gøre."

"Måske har hun bedt Oliver om at dræbe ham for hende. Kan være hun har fundet ud af, hun er blevet brugt og udnyttet. Hun har sikkert ikke vidst, at hun var nogen utro."

Betjenten kiggede gennemtrængende på Natalie. Som vidste han noget, han ikke skulle. Det var ikke godt. Hun skulle aldeles ikke til at afsløre, hvad der var sket. Det ville ende frygteligt. Vi kunne jo blive straffet.

Jeg puffede til hende for at indikere, at hun aldeles ikke skulle sige mere, men hun rystede bare på hovedet af mig og kiggede mod betjenten igen.

"Oliver, som er ham, I har anholdt, var Dannys bedste ven. Han ville aldrig slå Danny ihjel. Mellissa, som han havde en affære med, anede ikke, han var kærester med Katrine, fordi han ikke var venner med hende på facebook."

"Hvem ville så myrde ham, hvis alle personerne er udelukkede?" spurgte betjenten og fokuserede på Natalie. "Ved du, hvem det er?"

"Ja," svarede hun. "Det gør jeg. Danny havde skam fjender."

Politimanden tog endnu en tår af sin kaffe. Han så anstrengt ud. Tog blok op af lommen, så han var klar til at få detaljerne. Han satte sig parat med blyanten, men det var slet ikke nødvendigt. Natalie vendte sig mod mig.

"Undskyld," hviskede hun og rettede sig derefter mod betjenten. "Det var mig, der gjorde det."

●●●

Siden jeg ikke har postet på denne længe, kommer der i dag et maraton på 6 kapitler!

Håber, I glæder jer!

Det gør jeg :)

Glem ikle at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3