S Y V O G H A L V F J E R D S

122 4 3
                                    

Maraton 1/3

Katrines synvinkel

Tøjet røg hurtigt. Snart lå vi nøgne under hans dyne. Han trak skuffen ud i sit natbord og fandt et kondom frem. Han havde ikke sagt noget de sidste 10 minutter. Jeg havde regnet med, at han ville have kærtegnet mig mere, end han havde gjort. Det hele virkede en anelse overfladiske, men det var nok bare længe siden, han havde haft sex, så jeg lagde ikke det store i det.

"Kan du egentligt lide min krop?" spurgte jeg undrende. Marcus kiggede over på mig og nikkede. Han sagde intet. Istedet havde han travlt med at putte kondomet ned over sin pik. Hans fulde koncentration var på hans egen længde. Det forstod jeg egentligt ikke. Han virkede ikke ret nær i forhold til, at vi skulle til at have sex. Måske skulle jeg have ladet være... men det var for sent nu at vende om og sige nej. Jeg måtte bare gøre det. Alligevel ville jeg gøre endnu et forsøg efter hans opmærksomhed. "Marcus, jeg mener det. Hvad synes du om min krop? Du siger selv, at du kan lide mig og er forelsket, men du har ikke givet et eneste kompliment endnu."

"Undskyld," mumlede han og kiggede op på mig. "Jeg kan godt lide din krop, Katrine. Jeg er bare en anelse nervøs, siden det er længe siden, jeg har lavet noget seksuelt."

Det var præcis, som jeg havde tænkt. Jeg kendte vist Marcus ret godt. Jeg lagde bare armene om ham, da han lagde sig op på mig og trængte op i mig.

Til at starte med var det en anelse ømt, hvilket ikke var specielt behageligt. Det var dog nok bare, fordi Danny havde revet hul på mig, og det ikke var helet endnu, selvom det burde været det for en uges tid siden, men det var jo ikke til at sige.

Efterhånden som han bevægede sig, begyndte det at gøre mindre ondt, og til sidst aftog det helt. Det var dog ikke lige så dejligt, som jeg først havde antaget. Hans hænder rørte slet ikke min krop under det. Han bad mig også hurtigt vende mig om, så han kunne tage mig bagfra, og der gik ikke længe før han kom. 

Han tog kondomet af øjeblikkeligt. Underligt. Han sagde ikke engang en eneste stønnelyd under sex. Kunne han mon virkeligt lide mig? Der var noget inden i mig, der gjorde modstand. Noget, der gjorde, at jeg følte en trang til at komme hjem med det samme. Der var noget galt. Hvorfor var han så fraværende?

Mens han lå ved siden af mig, tog han sin mobil og begyndte at tjekke alle hans notifikationer. Ikke engang nu, hvor han har været oppe i mig, gad han mig. Jeg fik nok. Det, jeg troede, ville være en hyggelig omgang afslappet sex, var bare blevet til noget, jeg ikke engang ville huske i morgen. Eller også ville jeg netop huske det, fordi det var så dårligt.

"Marcus," sagde jeg. Han kiggede kort op. "Jeg tager hjem."

"Allerede?"

"Ja, jeg har glemt, at jeg skulle være hjemme til en bestemt tid, og jeg har lige opdaget, at det er nu."

"Okay," svarede han bare, da jeg rejste mig for  at trække i tøjet. Jeg trak hurtigt i mine bukser og bluse, og da jeg nærmest løb ud af døren, kunne jeg ikke holde tårerne tilbage længere. Marcus var vist ikke lige så forelsket, som han påstod.

●●●

Hej med Jer!

I dag kører vi lige et lille maraton på den her bog på 3 kapitler!

Hvis I endnu ikke har set det, så udgav jeg for nogle dage siden et afsnit på Future Chances, der hed "Jeg er Gay". Gå gerne ind og tjek det ud!

Og så vi der også komme 2 afsnit på Future Chances i dag. Så masser af afsnit!

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3

The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen FanfiktionDove le storie prendono vita. Scoprilo ora