The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

T O

Katrines synsvinkel

Det var ikke godt, det jeg havde sagt ja til. Det her ville helt sikkert ødelægge mit venskab med Natalie. Hun ville aldrig acceptere, hvis Martinus foretrak mig frem for hende.

Jeg rystede på hovedet og gik ind i klassen sammen med Natalie.

Vi gik i klasse med Marcus og Martinus på gymnasiet. Siden starten havde de været de mest eftersøgte og populære, og det var da slet ikke gået i stå for dem med scoringerne. Vi gik i 3.g nu. Og pigerne løb stadig lige så meget efter dem. Marcus var den, der scorede flest, selvom Martinus var den mest udadvendte. Måske kunne pigerne bare bedre lide Marcus' indadvendte type. Martinus var dog den af dem, som havde faste kærester. Marcus rullede bare rundt mellem forskellige hele tiden, så det var klart, han scorede flest.

"Martinus har lige blinket til mig," hviskede Natalie, da vi havde sat os på to tilfældige pladser.

Jeg kiggede hurtigt hen mod dem og fik øjenkontakt med Marcus. Han smilede. Fuck altså. Forkert tvilling. Martinus sad og snakkede med en af drengene. Måske havde Natalie bare sagt det før at lyde, som om jeg ikke havde en chance. Måske håbede hun inderst inde på, at jeg bare ville give op, inden kampen var startet.

Læreren kom ind. Alle blev musestille. Det var Berta. Den sureste lærer, man nogensinde kunne forestille sig. Hun var typen, der altså bankede bøgerne i bordet uden nogen grund. Bare for at skræmme eleverne.

"Godmorgen," sagde hun surt. "I dag skal vi lave gruppearbejde. To og to. Jeg har sendt listen ud på Lectio. Det står, hvem I skal være sammen med. Opgaven ligger også derinde. Gå igang."

Underligt. Berta tog da eææers altid tid til at undervise hele lektionen igennem. Det her var første gang nogensinde, hvor hun bare havde bedt også gøre noget uden en times lang introduktion til det først.

Jeg skyndte mig ind på Lectio og fandt listen. Jeg skinnede hurtigt ned over den, indtil jeg fandt mit navn. Men da jeg så, hvem jeg skulle være sammen med, gik min verden i stå.

Katrine og Martinus

Jeg skulle være sammen med mit crush, men en frygt spredte sig hurtigt. Hvad ville Natalie mon sige?

"Fuck," lød det fra hende. "Så tæt på..."

"Hvad er der?"

"Jeg skal være sammen med Marcus," svarede hun irriteret. "Jeg var så tæt på, og så får jeg fandme den forkerte tvilling."

"Det var surt," svarede jeg bare.

"Hvem skal du være sammen med?"

"Martinus."

Hun spændte i kæberne. Jeg så det med det samme. Hun var sur. Måske nok i virkeligheden rasende. Det passende hende bestemt ikke, at jeg havde fået ham.

Uden et ord mere rejste hun sig op og gik ned til Marcus. Han rykkede glædeligt en plads, så hun kunne sidde ned. Martinus derimod var dog på vej op til mig. Jeg vidste slet ikke, hvor jeg skulle gøre af mig selv. Jeg følte, mine kinder blev varme, men jeg prøvede ikke at sige noget. Ellers ville jeg nok afsløre mig selv.

"Det ser ud til, at vi to skal være sammen," sagde han glad og sætte sig ned.

Jeg nikkede.

"Tror du ikke, vi kan gå ud på gangen og arbejde?" spurgte jeg lidt nervøst.

"Hvorfor?"

"Der er bare mange mennesker herinde, og jeg føler Natalie glor mig i nakken."

Det sidste burde jeg ikke have sagt, men det røg ud alligevel. Nu kunne jeg ikke trække det tilbage.

"Jeg troede, I var bedste veninder?"

"Det er vi også, men hun er sur på mig lige nu."

Han skævede bagud, men vendte sig hurtigt mod mig igen.

"Du har ret. Hun glor dig faktisk i nakken med et ondt blik. Kom."

Han rejste sig hurtigt, og til mit held var vi ude af lokalet kort efter. Nu kom det nsæte problem. Jeg var genert, og alene med den dreng jeg havde et crush på. Hvordan skulle jeg dog klare det...

●●●

Det var så kapitel 2 af TGG. Håber, I synes om den.

Det her er første gang, jeg ikke har planlagt en bog. Så selv ikke jeg ved, hvad der skal ske. Og det kan også være sjovt. Jeg skriver bare

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3