The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

T R E S

Maraton 7/10

Katrines synsvinkel

"Jeg vil gerne hjælpe dig med at redde Natalie, hvis du tager med mig på skadestuen som det første og bliver tjekket. Jeg vil vide, mit eget barn er okay, inden jeg begynder at hjælpe andre."

Jeg nikkede anerkendende. Det var en fair nok, at hun ville tage det i den rækkefølge. Det havde jeg ikke tænkt mig at modsige hende i. Jeg var også selv nervøs for, om der var sket noget med mit eget underliv. Der havde jo været noget blod på lagnet. Det vidnede om, at der var sket noget.

"Jeg skal også besøge Marcus og Martinus, når jeg nu er derude. Marcus har skrevet til mig, om jeg kunne komme forbi Martinus' stue. De ville gerne snakke om, hvordan vi kan få rodet os alle ud af den her situation og hjælpe Natalie."

"Så de var også med i det?"

"De vidste, eller Marcus gjorde, at Natalie og jeg tog derhen. Vi aftalte det med ham. Vi var alle enige om, at den bedste løsning var at fjerne ham fra jordens overflade, så han ikke eksisterede mere og kunne skade flere mennesker."

"Jeg forstår godt jeres motiver, Katrine, men det var stadig forkert."

"Jeg ved det godt, mor, men nu er det sket, og vi er nødt til at løse det."

Hun nikkede og rejste sig. Gik hen mod døren. Inden hun gik ud af den, vendte hun sig brat mod mig. Hun havde tårer i øjnene.

"Jeg havde aldrig håbet, at mit eget barn skulle sidde i den situation med en utro kæreste, som jeg gjorde. Det gør mig ked af det, Katrine. Vidste du det ikke?"

"Nej, folk havde fortalt mig det. Men jeg følte, at jeg kendte Danny bedst. Det gjorde jeg tydeligvis ikke."

"Har du tænkt dig at vidne i retten?" spurgte hun. "Det burde du."

"Selvfølgelig vil jeg det. Det bør være kendt, hvilken form for person Danny i virkeligheden var."

"Gør dig klar, så kører vi ud på hospitalet."

Jeg nikkede, og hun forsvandt ud af døren. Jeg fandt med det samme min mobil frem og fandt Marcus. Jeg var nødt til at finde ud af, om han også var ude på hospitalet i dag. 

Katrine:

Hej Marcus, beklager meget jeg ikke har svaret på din besked. Jeg har lige fortalt min mor det hele, og hun vil have mig ud på skadestuen, så jeg kan blive tjekket. Er du på hospitalet i dag? Så kan jeg komme forbi Martinus' stue.

Der gik kun nogle få sekunder, før jeg fik et svar.

Marcus: 

Hvor er det godt at høre fra dig! 

Jeg troede, du var gået helt i hundene. 

Jeg sidder allerede herude, så du kan bare komme op. 

Jeg henter dig nede ved skadestuen.

Katrine:

Det er helt fint, og nej jeg er ikke gået i hundene. 

Heldigvis. 

Har det dog heller ikke specielt godt. 

Hvordan har Martinus det?

Marcus:

Hans syn er næsten kommet tilbage. 

Han må dog stadig ikke kigge på skærme.

Katrine:

Jeg håber ikke, han er meget sur på mig over det, der skete?

Marcus:

Han er slet ikke sur overhovedet. 

Det var ikke din skyld. 

Men det vil han nok gerne selv sige til dig, når du kommer.

●●●

Så skal hun tjekkes og se Martinus.

Bliver det mon et glædeligt gensyn?

Eller vil hun græde af dårlig samvittighed?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3