The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

O T T E O G H A L V T R E D S

Maraton 5/10

Katrines synsvinkel

Jeg lå bare og stirrede op i loftet og så, hvordan det blev lysere, jo længere ud på dagtimerne, man kom. Jeg havde stadig ikke svaret på Marcus' besked endnu. Jeg anede ikke, hvad jeg rigtigt skulle give ham som svar. Jeg var lige så splittet, som da jeg havde læst den. Måske burde jeg starte et helt andet sted. At sige det til min mor.

Jeg slog dynen til side og kiggede på uret. Den var knap 5. Alt for tidligt. Min mor stod aldrig op på dette tidspunkt. Jeg var nødt til at fordrive tiden, inden jeg skulle ned og bekende alt det, der var sket. Hun ville slå hånden af mig. Jeg var helt sikker.

Min mor var ikke typen, der tolereres sådanne ting. Jeg kendte hendes holdninger. Jeg vidste, at hun mente, at mordere ikke havde nogen plads i denne verden. Jeg havde det skidt med, hvis hun tænkte sådan om Natalie. Hun javde jo gjort det, så ingen af os nogenainde skulle komme til skade igwn.

Jeg havde vætet nede på politistatione  og besøge Natalie. Jeg havde snakmet med hende om det hele. Hun fortalte, at hun havde haft så dårlig samvittighed overfor Erin og sig selv, at hun ville sørge for, at ingen anden skulle gennemgå det, de begge var igennem med Danny.

Jeg kiggede på uret igen. 5.05 stod der. Det var kun fem minutter side, jeg sidst havde set på det. Hvordan kunne tiden gå så langsomt? Jeg forstod det virkeligt ikke. Måske var det være, fordi jeg lå og ventede på at skulle fortælle hende noget alvorligt. Det var jo aldrig en fed ting at skulle indrømme over for sin mor, at ens bedste veninde havde dræbt ens kæreste, som i øvrigt var et dumt svin og havde bollet til højre og venstre bag ryggen på sin kæreste. Hun ville i hvert fald ikke have ondt af Danny, så meget vidste jeg. Hun tolererede ikke utroskab på nogen måde. Min far havde også været hende utro, så hun vidste præcis, hvordan det var.

Der stod nu 5.15 på uret. De ti minutter havde føltes som to hele timer. Hvad skulle jeg gøre?

Jeg kunne lige så godt opgive at sove. Det var uladesiggøreligt. Jeg hev min computer frem. Jeg overvejede at skrive en historie om alt det med Danny, men alligevel så trak Netflix lidt mere lige nu. Jeg var for træt i hovedet til at kunme skrive noget, der var ordentligt klokkem lort om morgenen.

Mens jeg sad og havde gang i en serie, fik jeg lyst til is. Jeg sneg mig hurtigt nedenunder og fandt en bøtte med det i fryseren. Lækkert. Nu skulle jeg bare fråde. Jeg skyndte mig tilbage op på værelset og begyndte at se serien igen.

Det bankede pludseligt på døren, og jeg drejede automatisk hovedet. Det var min mor.

"Hvorfor sidder du og spiser is halh seks om morgenen?" spurgte hun umdrende og kom helt ind på værelset.  "Hvad foregår der?"

Jeg sank en stor klump.

"Mor, jeg har noget, jeg skal fortælle dig," sagde jeg, og hun satte sig ned på sengen.

●●●

Så skal Katrine bekende det hele til sin mor!

Hvordan mon det kommer til at gå?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3