The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

O T T E O G F Y R R E

Maraton 9/10

Katrines synsvinkel

Natalie kom løbende ind til mig med en stegepande, der var underligt ren. Jeg kiggede forvirret på den og så på hende.

"Jeg skyllede den på badeværelset. Vi spriter og skrubber den, når vi kommer hjem til dig, så de ikke kan finde mordvåbenet."

"Er han død?"

"Ja, stendød. Jeg tævede ham så meget, hans kranie er gået i stykker. Det kan ingen overleve."

"Jeg vidste ikke, du var så hård?"

"Heller ikke jeg, men med alt det lort han puttede mig igennem, har jeg det ikke dårligt over at ødelægge ham helt. Vi skal ud nu!"

Vi hørte i det samme Olivers fodtrin. Han gik bare ind på værelset og lukkede døren efter sig, som om han ventede på Danny. Natalie og jeg skyndte os ud og listede nedenunder, hvor vi kravlede ud af det samme vindue, vi var kommet ind af. Vi sneg os langs buskene og videre ud på vejen, hvor vi satte farten ned og gik stille tilbage mod mit hus, som var der intet sket. 

"Vil du fortælle mig om dig og Oliver?"

"Ja," svarede hun. "jeg mødte ham gennem min storebror. De var venner. Vi flirtede og blev kræester ret hurtigt, men det viste sig, at han havde en masse piger på sidelinjen. En af dagene mødte jeg Danny hjemme hos ham. Jeg faldt i snak med ham, og han gav mig medlidenhed for alt det lort, Oliver udsatte mig for. Oliver var ligeglad, da ham og jeg slog op. Danny overtog mig efter der - og så har jeg fortalt dig alt om hans pis og voldtægt. Han tævede mig jo også."

"Jeg er bare virkeligt ked af, jeg ikke troede på dig, Natalie."

"Jeg ved det. Det er måske også svært at sætte sig ind i, når man ikke selv har været der."

"Jeg anede heller ikke, at det med Erin faktisk var sket. Han havde jo altid benægtet det." 

"Danny ville benægte alt for et enkelt knald."

"Tror du, vi kunne være venner igen?"

"Det ved jeg ikke."

"Hvorfor?"

"Vi har jo stadig kampen om Martinus. Jeg kan lide ham. Du kan lide ham."

"Vi kunne også sige, ingen af os fik ham?"

"Nej, jeg er for vild med ham til det."

"Natalie... er vi virkeligt ikke bedre venner end det her?"

"Jeg kunne spørge dig om det samme?"

"For helvede, hvad vil du have, jeg skal gøre?"

"Jeg ved ikke, om du kan gøre noget."

Ville hun virkeligt ikke være venner igen? Jeg forstod det ikke. Intet af det gav mening. Vi havde altid lovet hinanden, at vi aldrig ville lade noget komme imellem os. Slet ikke en dreng. Hvordan kunne hun bare slå mig af på denne måde? 

"Hvorfor gider du mig ikke?"

"Husk lige Katrine, det var dig, der smed mig ud i første omgang."

"Det er jeg ked af. Jeg kunne ikke se, du havde ret i forhold til Danny."

"Vi lovede hinanden, vi altid ville stole på hinanden. Du valgte Danny frem for mig. Det var ikke fedt gjort. Jeg følte mig tilsidesat. Overset. Alt grimt i verden, og det kan du ikke reparere. Så når du siger, jeg ikke væger dig højt længere, så husk du trådte på mig først."

●●●

Av... den gjorde vist ondt...

Hvad synes I, de skal gøre?

Hvem har været mest forkert på den?

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3