Maraton 3/3
Katrines synsvinkel
Det bankede på døren. Det var Marcus. Helt sikkert! Jeg følte mig ikke klar til at se ham. Jeg havde tårer rindende ned af kinderne. Min makeup var smurt ud i hele ansigtet. Jeg lignede noget, der var løgn. Marcus skulle ikke se mig sådan her, men jeg havde ikke tid til at fjerne det.
Jeg gik ned og åbnede døren, men til min store overraskelse var det ikke Marcus, der stod uden foran døren. Det var Martinus.
"Martinus?" spurgte jeg. "Jeg troede, det var meningen, Marcus ville komme."
"Du ville måske hellere have, det var min bror?"
"Nej nej," sagde jeg og bød ham indenfor. Han trådte ind og lagde overtøjet på plads. Han fulgte efter mig op på værelset, hvor han nysgerrigt kiggede rundt.
"Kommer Danny?" spurgte han.
"Nej," svarede jeg. "Eller det ved jeg ikke. Han kommer tit bare uanmeldt. Jeg aner aldrig, hvornår han dukker op."
"Jeg har ikke lyst til at se ham," svarede han.
Det forstod jeg på sin vis godt. Danny ville sikkert også prøve at banke livet ud af ham, siden der befandt sig en anden dreng på mit værelse. Han ville aldrig finde sig i, at jeg havde drengevenner. Sådan var det bare. Jeg kunne ikke gøre noget ved det. Danny var Danny, og han var voldsom og havde en frygtelig ejermanér.
"Han ville nok også gå amok," sagde jeg og kiggede ned i jorden. Jeg følte mig en anelse dårlig tilpas. Jeg havde draget en masse mennesker ind i det, som ikke burde være en del af det. Mange af dem anede jeg ikke engang var indblandet, før de selv sagde det.
Det hele var startet med Natalie, der havde kendt Danny først. Han havde voldtaget hende. Derefter var han gået over til mig, mens hans havde kørt på Erin på sidelinjen. Han havde jo så nok været mig utro med Mellissa, som ham var gået over til bagefter, og nu var han tilbage hos mig. Han var så bare utro med Astrid.
Det var noget værre rod det hele. Han var alle utro med alle. Hvorfor mon ham var gået fra Mellissa? Var hun blevet træt af hans utroskab - eller havde hun selv været ham utro?
Min mobil vibrerede. Nogen havde skrevet. Martinus kiggede på den og lukkede øjnene.
"Det er Danny," sagde han.
Jeg tog den hurtigt op og læste beskeden.
Danny:
Katrine, det er ikke, hvad du tror!
Katrine:
Jeg ved godt, du er mig utro
Danny:
Skat, hør nu
Hun tvang mig
Katrine:
Ikke en skid, hun gjorde. Igen, har set videoen!
Danny:
Husk, hvad jeg sagde. Du siger det ukke til nogen
Katrine:
Jeg kan ikke stole på dig...
Danny:
Jo, du kan
Katrine:
Næ, og derfor kan du heller ikke stole på mig
Danny:
Du er færdig, Katrine!
"Martinus?" spurgte jeg og vente mobilen mod ham. Han gispede.
"Han kommer efter dig!"
"Hvad gør vi?"
"Jeg skriver til Natalie. De er nødt til at komme herover nu!"
●●●
Er Danny på vej?
Eller er det noget, de tror?
Slår de ham ihjel?
Glem ikke at stemme og kommentere! <3
- Mathilde <3
YOU ARE READING
The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion
FanfictionTo veninder er vild med den samme tvilling, Martinus Gunnarsen. De laver derfor et væddemål om, hvem der kan få fat i ham først. Venskaber er de vigtigste ting, man har, men en dreng kan hurtigt komme imellem. Copyright © Tullemulle98, 2020 20/9-20:...