The Game of Gunnarsen | Martinus Gunnarsen Fanfiktion

T O O G F I R S

Maraton 1/10

Katrines synvinkel

Vi satte os ved et bord. En servitrice kom hen og gav os et menukort. Der var stilhed, mens vi kiggede det igennem. Jeg var ikke sikker på, om jeg faktisk havde lyst til noget at spise. Det gav mig kvalme at tænke på Marcus, og hvis jeg skulle snakke om ham, var det nok bedst, jeg havde en tom mave, så jeg ikke kunne kaste noget op.

"Skal du ikke have noget at spise?" spurgte Erin, da jeg kun bestilte noget at drikke.

"Nej, det tror jeg ikke. Jeg har kvalme."

"Er det over det med Marcus?"

"Ja, det er det. Jeg er bange for, at jeg kaster det hele op igen, hvis jeg skal fortælle dig alt det med Marcus."

"Har du overhovedet fået noget at spise i dag?"

Det havde jeg ikke. Jeg burde nok have spist noget, men jeg havde været dårlig, siden jeg var kommet hjem fra Marcus for flere dage siden. Jeg havde sikkert allerede tabt flere kilo. Jeg følte i hvert fald, jeg så tyndere ud i spejlet allerede, men jeg anede det ikke. Jeg havde ikke engang orket at give mig selv det besvær at veje mig.

"Nej, det har jeg ikke," sukkede jeg. "Faktisk har jeg ikke spist noget i flere dage."

"Du er seriøst nødt til det," sagde Erin og fik fat i servitricen. "Undskyld mig, jeg skal bede om to club sandwiches i stedet for en."

"Skal der bare være det samme fyld i som i den, der alleede er bestilt?" Servitricen tog den lille blok frem fra sin lomme.

"Ja, det skal der."

Servitricen gik hurtigt. Så hurtigt, jeg ikke kunne nå at få det stoppet. Jeg var ikke tilfreds med, at jeg faktisk blev tvunget til at spise, men Erin havde vel egentligt ret. Jeg var nødt til at spise. Jeg kunne ikke sulte mig selv for evigt. Ellers ville jeg ende med at sulte mig selv ihjel, og det skulle Marcus i hvert fald ikke være skyld i. Det magtede jeg ikke. Han skulle ikke ødelægge mit liv på den måde.

Erin havde allerede rettet blikket mod mig igen. Hun sad og stirrede indegående på mig. Hendes arme var krydset over hendes bryst, som sad hun og ventede på, at jeg skulle gå igang med at tale.

"Hvad sidder du og venter på?" spurgte jeg.

"Dig," sagde hun. "At du fortæller mig, hvad der foregår. Hvorfor Marcus Gunnarsen har fået dig til at sulte i flere dag. Det er altså ikke normalt. Hvad har han gjort?"

"Jeg har haft sex med ham," indrømmede jeg og kiggede ned i bordet.

"Hvad har du?"

"Haft sex med ham. Han sagde, at han kunne lide mig, og Martinus og jeg er ikke ligefrem gode venner for tiden, fordi han sagde, at han ville have fat i mig før sin bror, så han er ikke så god, som alle siger."

"Hvorfor så være ked af det, hvis han har sagt, han kan lide dig?" spurgte hun undrende. "Hvad sker der?"

"Jeg tror, han har løjet for mig. Jeg tror slet ikke, Marcus faktisk kan lide mig. Da vi havde sex, var der ingen følelse fra hans side. Han talte ikke til mig. Kyssede mig ikke engang. Han tog bare kondomet på og gjorde det."

Erin kiggede alvorligt på mig.

"Det var så det, jeg frygtede," svarede hun. 

●●●

Hej med Jer!

Så ramte Second Chance fanme 100k!! Wuhu!!

Det betyder, at der kommer maraton. Der er dog en lille ændring. Der vil komme 10 kapitler på denne bog i stedet for 5, og så vil der ikke komme nogen på Future Chances. Grunden er, at jeg har valgt at lukke Future Chances, da jeg ikke kan overskue at have to bøger i gang på samme tid lige for tiden.

Glæd jer til et fedt maraton!

Glem ikke at stemme og kommentere! <3

- Mathilde <3